.
.
Danmarks besættelse – Nilausens minder fra A-borg
Garder nr. 91 Aksel Nilausen, æresmedlem af Nordsjællands Garderforening, bestyrelsesmedlem fra 1951-67 og formand i perioden 1954/67, fortalte den 14. februar 2000 om sin tid ved Livgarden og Danmarks besættelse 9. april 1940.
Tekst: APR-12 Andreas Dalsgaard – april 2020
INDKALDT
Jeg blev indkaldt til Livgarden 10. maj 1939 til 2. Livgardebataillon. Vi mødte på Livgardens Kaserne i Gothersgade. Præcis kl.12.00 blev porten åbnet til tonerne af Kong Chr. d. X’s honnørmarch. Jeg blev indskrevet i 5. kompagni, der var et skytskompagni, der senere blev benævnt tungt kompagni. Vi blev straks iklædt blå uniform med kapper og et 89’er gevær. Derefter fik vi 2 timer til at aflevere vort civile tøj ude i byen.
Kl. 15.00 blev vi stillet op og skulle lære at gå i takt. Det var et skønt forårsvejr med strålende sol og fin varme. I det skønne vejr marcherede vi frem og tilbage iført kapper og med geværet på brystet. Befalingsmændene øvede med os en halv time, så vi bare kunne gå nogenlunde i takt. Det var en hed affære i det dejlige vejr. Kl.17.00 afmarcherede vi ad Nørre Vold til Hovedbanegårdens bagindgang ved Istedgade. Herfra skulle vi med Frederikssundsbanen til Måløv Station, hvorfra vi marcherede til Værløselejren, der skulle være vort hjem de næste måneder.
Gardere på øvelse i Jægerspris med Bofors antitankkanon – dateret omkring 1940
VÆRLØSELEJREN
Værløselejren lå meget afsondret fra alt. Det var en af årsagerne til, at der hurtigt opstod et godt kammeratskab blandt os rekrutter, da vi ikke kunne komme i byen. Kaptajn Arendrup blev vores kompagnichef med premierløjtnant Bruhn de Neergaard som næstkommanderende.
Officererne var af den gamle skole og kendte slet ikke de nye moderne våben, vi blev udrustet med, men i kraft af officianterne og sergenterne, der kendte de nye våben, fik vi en grundig uddannelse.
Den 23. august 1939 blev vi vækket kl. 3.00 om morgenen. Efter morgenmad marcherede vi til Måløv Station, hvor vi læssede vore heste og materiel på toget til Frederikssund, hvortil vi ankom ved 7-tiden om morgenen. Herfra afmarcherede vi til Frederiksværk, hvor vi lå i telte i Arresødallejren. Fra Arresødallejren marcherede vi dagligt til Melby Overdrev, hvor der var fægtningsskydning.
Den 1. september tog vi tilbage til Værløselejren. Vi marcherede til Frederikssund og derfra med toget til Måløv og videre på vore fødder til Værløselejren. Samme dag angreb tyskerne Polen. 2. september blev 2. Livgarden mobiliseret og i løbet af de næste 2 dage var bataillonen fuldtallig.
Da der ikke var plads til os i Værløselejren, blev vi krigsmæssigt indkvarteret i området omkring Grønnegade ved Hørsholm. Min deling blev indkvarteret i den gamle skole, hvor vi havde kvarter i skolestuen og sov på tangmadrasser. 2. oktober blev vi forlagt til Fredensborg. Mit kompagni blev indkvarteret i byen på trods af, at kompagniet var hestetrukkent.
Geværer lades før afmarch til Amalienborg 1940
VAGTKOMPAGNIET
Den 25. januar 1940 blev vi overført til Vagtkompagniet på Livgardens Kaserne i Gothersgade. Det var noget af en omvæltning for os. Hidtil havde vi mest været indkvarteret privat – så nu skulle vi lære kasernediciplin. Foråret gik med den vagtrutine vi alle kender, uden at vi havde tænkt den tanke, at tyskerne kunne finde på at besætte Danmark. Det var meget sparsomt, hvad vi tjenstgørende gardere hørte til krigen i Polen.
Men mandag den 8. april kl.14.00 blev kasernen lukket – ingen måtte forlade den – vi var i alarmberedskab. For en dels vedkommende blev vi inddelt i rekylgeværgrupper og fik udleveret skarp ammunition. Så blev vi klar over, at der måtte være noget i gære.
Vi tog det meget roligt, vi var gamle gardere, som havde ligget inde siden 10. maj 39 og vi havde oplevet utroligt meget i den forløbne tid.
Vagthavende løjtnant på Amalienborg, Justus Hartnack, blev den 9. april 1940 kl. 5.15 alarmeret pr. telefon af chefen for Livgarden, da tyskerne var gået i land ved Langelinie. Han fik ordre til at udlevere skarp ammunition til vagten, afspærre slottet og rekvirere politiet. Kaptajn Henningsen var vagtkommandør. Alt var på plads kl.5.25 og der hørtes skydning af forskellig art.
Tyske flyvemaskiner over København d. 9. april 1940
TYSKERNE KOMMER
Jeg lå i Rosenborgfløjen lige før Garderstuen. 9. april ved godt 5-tiden blev der råbt øjeblikkelig udrykning. Vi tog det roligt og troede bare, det var en øvelse, men i det samme drønede en flyvemaskine ned over eksercerpladsen. Vi blev hurtigt klar over, at det var alvor, og der gik ikke mange minutter, før vi stod fuldt feltmæssig på stillepladsen. Der var indløbet anmodning om øjeblikkelig forstærkning fra Amalienborg.
Telefonvagterne havde fået fat i 2 taxaer, som kom rullende ind gennem marketenderporten. De blev fyldt op og kørte omgående til Amalienborg. Resten af styrken, som jeg hørte til, blev transporteret med vagtkompagniets eneste lastvogn og ”sad af” i Amaliegade lige før kolonnaden. Styrken var under kommando af løjtnant (R) F. Castenskjold-Bentzon.
Min gruppe fik ordre til at gå frem til hjørnet af Frederiksgade og Bredgade. Da vi løb over slotspladsen blev 284 Garmer ramt af et tysk projektil og faldt om. Vi andre nåede frem til hjørnet og fik opstillet rekylgeværet, så det kunne bestryge Bredgade mod Grønningen, men det var stort set umuligt, så snart vi stak hjælmen frem, hvinede kuglerne forbi os. For tyskerne var det lige så umuligt at vove sig frem, og vor opgave var at holde dem væk fra Amalienborg.
Vagtkommandøren, kaptajn P.A.C. Henningsen tager kontakt til tyskerne for at stoppe kampene
INDSTIL KAMPEN
Kl. 5.55 kom den jourhavende adjudant med ordre fra Kongen om at stoppe skydningen på betingelse af, at tyskerne holdt sig borte fra slotspladsen. Det var en ordre, som skulle adlydes, men det var meget – meget svært, der herskede en utrolig kampiver imellem garderne.
Der blev så udsat en meget stærk bevogtning. På alle gader, der førte ind til Amalienborg Slotsplads, blev der udsat dobbelt vagt, jeg kom til at gå fra Amalienborg og ned til Toldbodgade. Det var en meget spændt situation, vi var ikke langt fra aftrækkeren.
Vi var ca.75 gardere på vagt og kunne jo ikke nær være i den vagtstue, der var den gang, så en del af os lå nede i kælderen under Christian d. VII’s Palæ.
Vagtafløsningen blev udsat til om aftenen kl. 20.00, hvor det var blevet mørkt. Som ved en normal vagtafløsning var vi trådt til gevær ved geværfugetterne. Vi hørte den tiltrædende vagt komme marcherende uden musik fra Marmorkirken og ind på slotspladsen iklædt fuldt feltmæssig. Det var en utrolig, men trykket oplevelse.
Så blev vi afløst, men jeg tror aldrig en så trykket og håbløs vagt har forladt Amalienborg, vi var virkelig dybt berørt af situationen. Da vi marcherede ind i Sølvgade, kom vagthavende løjtnant, Justus Hartnack, som jeg af og til havde været vagtordonnans for, op på siden af mig og sagde: ”Du kan løbe 91, løb hjem og få åbnet marketenderporten, så vi kan komme den vej ind.” Jeg tror aldrig jeg har løbet stærkere. Marketenderporten blev åbnet og vagten kom ind ad bagdøren.
Inden vi trådte af, måtte vi aflevere den skarpe ammunition, det var svært. Indbyrdes havde vi i dagens løb drøftet, om vi ikke kunne storme Kastellet og jage tyskerne ud. Selvfølgelig en desperat tanke, som også blev afvist, da det kom officererne for øre.
Gardere på Amalienborg 9. april 1940. Den tilkaldte forstærkning med stålhjelm
HJEMSENDELSE
Det blev besluttet, at vi skulle hjemsendes mandag den 15. april. I stedet blev vagten overtaget af holdet fra Nov. 1939, der kom ind fra Jægersborg.
Vi begyndte at aflevere om torsdagen og om søndagen havde vi kun den uniform, vi gik i, tilbage af al vores udrustning. Søndag aften var der rygter om tyske aktioner, så vi fik udleveret gevær og ammunition igen og sov med tøjet på den sidste nat. Mandag morgen kunne vi dog iklæde os civilt igen og aftrådte fra tjenesten i Den Kongelige Livgarde, som vel nok den årgang, der har været igennem de fleste begivenheder i det århundrede
.
