.

.

Præsidentens orientering

”Kære Garderkammerater. Velkommen til dette historiske øjeblik i DG historie.” Således indledte præsident Jens Crone sin orientering på et videomøde torsdag d. 12. november.

Tekst: APR-12 Andreas Dalsgaard

Som reaktion på årets aflyste repræsentantskabsmøde, ønskede præsident Jens Crone mulighed for at afgive den mundtlige beretning, der skulle være afgivet på det aflyste møde. Derfor var samtlige garderforeninger inviteret til en fyraftensorientering.

Det er første gang en præsident taler til organisationen ved et digitalt møde, og samtidig første gang, at alle foreninger reelt har haft mulighed for at deltage – danske såvel som udenlandske foreninger.

51 foreninger, heraf 3 udenlandske, lyttede til orienteringen, der trods lidt tekniske startvanskeligheder, lykkedes med at bringe præsidentens budskab ud i organisationen. Ovenfor kan du se eller gense præsidentens orientering.

Artiklen fortsætter under annoncen
Har vi det produkt, som målgruppen efterspørger?

Det var er af præsidentens centrale spørgsmål i den halv time lange orientering, hvor Crone gav sin holdning til DG til kende, og der blev ikke lagt fingre imellem de betragtninger, som præsidenten har gjort efter 2 år i funktionen.

Også organiseringen af ledelsen i DG stod for skud, hvor præsidenten efterspurgte større fleksibilitet og råderum til ikke kun præsidiet, men i særdeleshed til præsident og sekretariat, der i det daglige har behov for at kunne træffe beslutninger, uden først at skulle føre et forslag igennem en tung og bureaukratisk model.

.

.

.