.

.

Nyheder  Ι  Historie

Queen´s Guard

Storbritanniens internationalt berømte Queen’s Guard er en af de kongelige gardeenheder, der ligner Den Kongelige Livgarde mest – fra alder og uniformer til ceremonielle og operative militære opgaver. Queen’s Guard er fællesbetegnelsen for de militære kontingenter, der har ansvaret for at bevogte den britiske kongefamilies residenser, og er opdelt i regimenter til hest og til fods.
Tekst: APR-12 Mogens F. T. Larsen – januar 2020

Opgaverne til hest bestrides af det såkaldte Household Cavalry, der er opdelt i henholdsvis Household Cavalry Mounted Regiment, med primært ceremonielle opgaver og vagttjeneste ved Buckingham Palace, og Household Cavalry Regiment, der udover dets ceremonielle opgaver også er et moderne opklaringsregiment.

Tjenesten til fods bestrides af en række regimenter på skift. Disse er hovedsageligt Grenadier Guards, Coldstream Guards, Scots Guards, Irish Guards og Welsh Guards, der alle har hver sin individuelle historie og kan kendes på deres respektive uniformer. Derudover kan ethvert regiment i den britiske Commonwealth i teorien bestride vagten, og historisk har især Royal Air Force, Royal Marines og nepalesiske gurkhaer bestredet vagten, mens også regimenter fra bl.a. Australien, Canada, Gibraltar, Jamaica, Malaysia, New Zealand, Sydafrika og Pakistan har bevogtet den britiske kongefamilie.

De ældste regimenter, der er en del af Queen’s Guard, har deres oprindelse helt tilbage til de britiske borgerkrige i første halvdel af 1600-tallet og de tilhørende politiske konflikter forud for kong Charles II Stuarts vej til den britiske trone. Under Den Engelske Borgerkrig gav Oliver Cromwell oberst George Monck tilladelse til at oprette et regiment til sin såkaldte New Model Army.

Den 13. august 1650 dannedes Monck’s Regiment of Foot og mindre end to uger efter tog regimentet del i Slaget ved Dunbar, hvor de besejrede den senere Charles II’s tropper. Men efter at Oliver Cromwells søn, Richard Cromwell, der sad på statsmagten, abdicerede, valgte George Monck at give sin støtte til huset Stuart. Derefter marcherede han og regimentet til London, hvor de undervejs krydsede grænsen til England ved landsbyen Coldstream, og ved ankomst hjalp de til ved indsættelsen af Charles II på den engelske trone, blandt andet ved at nedkæmpe et oprør.

Derefter kunne de d. 14. februar 1661 symbolsk nedlægge deres våben som regiment originalt tilhørende Cromwells styrker, hvorefter regimentet omgående blev beordret til igen at gribe deres våben, nu som et kongeligt regiment og en del af majestætens Household Troops. Disse bestod allerede af bl.a. Lord Wentworth’s Regiment, der var dannet som del af Charles II’s livvagt mens denne var i eksil i Brügge i 1656 og blev i 1665 til 1st Regiment of Foot Guards.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter George Monck’s død i 1670 blev hans regiment omdøbt til Coldstream Regiment of Foot Guards, og har siden 1855 heddet The Coldstream Guards. 1st Regiment of Foot Guards blev efter Slaget ved Waterloo, hvor de besejrede grenaderes i kejser Napoleons Kejsergarde, tildelt navnet Grenadier Regiment of Foot Guards, nu The Grenadier Guards.

Siden da er flere enheder kommet til. Regimentet, der nu kaldes Scots Guards, blev som enhed originalt oprettet i 1642, og indgik i Charles II’s tjeneste som gardeenhed i 1660. Væsentligt yngre er Irish Guards, der blev oprettet i 1900 af Dronning Victoria til minde om de irere, der faldt under Den Anden Boerkrig i kamp for Storbritannien.

Lidt yngre endnu er Welsh Guards, der blev oprettet af George V i 1915 for at inkludere Wales som sidste nationale komponent i Foot Guards. Blot tre dage efter Welsh Guards’ oprettelse bestred de vagten for kongehuset, og senere på året deployerede de til Frankrig og kæmpede på Vestfronten til Første Verdenskrig var til ende.

Da de regimenter, der udgør Queen’s Guard, alle fra deres begyndelse har været dannet med henblik på decideret krigstjeneste, har de naturligvis haft en væsentlig rolle i de konflikter, Storbritannien har været involveret i de sidste flere hundrede år.

Coldstream Guards så kamp allerede kort efter det blev dannet i 1650, og Grenadier Guards’ oprettelse i 1656 var direkte foranlediget af behovet for en livvagt til Charles II under den igangværende borgerkrig.

Siden da har regimenter fra Queen’s Guard gjort tjeneste i hver eneste større konflikt, Storbritannien har deltaget i. Nævneværdige blandt disse er Den Spanske Arvefølgekrig, Den Østrigske Arvefølgekrig, Syvårskrigen, Napoleonskrigene, Krimkrigen samt den Engelsk-Egyptiske Krig og Boerkrigen. Dertil kommer selvfølgelig både Første og Anden Verdenskrig.

3. regiment Foot Guards afviser det sidste angreb fra Napoleons garde under slaget ved Waterloo, 1815.

Siden Anden Verdenskrig har regimenterne i Queen’s Guard i høj grad fortsat deres virke som operative enheder, og er mange gange blevet deployeret udenlands. Dette har både været på fredsbevarende missioner af forskellig slags, som f.eks. til Tyskland, Palæstina, Malaya, Tripoli og Cypern, samt forskellige steder i Afrika og Sydamerika.

De har også gjort tjeneste i det konfliktfyldte Nordirland under The Troubles, samt deltaget i SFOR og UNPROFOR i Bosnien, Makedonien og Kosovo. Udover de forskellige fredsbevarende missioner siden 1945 har Queen’s Guard også deltaget i deciderede krigshandlinger under Falklandskrigen og Golfkrigen, samt i stort omfang i de senere krige i både Irak og Afghanistan, hvor de blandt andet deltog i selve den indledende invasion af Irak i 2003 og i flere større operationer i Helmand provinsen.

Trods at de ved første øjekast eller på afstand nemt kan forveksles, så har alle regimenterne i Queen’s Guard hver deres uniform. De udspringer alle af uniformer fra 1700- og 1800-tallet, og har en del til fælles med dem, der bruges i Den Kongelige Livgarde.

Fælles for regimenterne af Foot Guards er bjørneskindshuen med hagerem, den skarlagensrøde uldjakke og de sorte uldbukser med den lodrette stribe langs syningen. Om vinteren anlægges en lang grå frakke.

Trods lighederne mellem regimenterne på vagt er stor, så kan hvert regiment kendes på specifikke detaljer ved uniformen. Disse er en farvet fjerdusk på siden af bjørneskindshuen, forskellige mærker på kraven og skuldrene, samt jakkens knapper. Knapperne, der sidder midt på jakken i en lodret stribe, er inddelt i grupperinger med et lille mellemrum, og angiver i hvilken rækkefølge, de indgik i den britiske majestæts tjeneste.

Som ældste regiment i det britiske kongehus’ tjeneste er Grenadier Guards’ knapper placeret én og én med jævne mellemrum, mens Coldstream Guard’s knapper sidder parvis, og knapperne på Scots Guards’, Irish Guards’ og Welsh Guards’ uniformer er inddelt i grupperinger af henholdsvis tre, fire og fem knapper. Dette beskriver de typiske uniformer i denne sammenhæng, da der er væsentligt mere variation i uniformeringen hos officerer og især musikanter tilknyttet regimenterne. Eksempelvis ses forskellige former for hatte, kapper, kilte, sko og meget mere hos de forskellige musikkorps.

Fra venstre ses følgende enheder: Grenadier Guards – Coldstream Guards – Scots Guards – Irish Guards – Welsh Guards

Lighederne mellem Queen’s Guard’s ceremonielle uniformer og Livgardens uniformer er mange, hvilket kun er naturligt, da de udspringer fra omtrent samme kontekst, både hvad angår historisk periode, kulturel region og formål i kamp.

Både Queen’s Guard og Livgarden bestrider vagten med påsat bajonet, et minde om en tid, hvor det ofte var mere hensigtsmæssigt at storme fjenden og tvinge ham til nærkamp end at genlade sit gevær under beskydning.

Bjørneskindshuen er også umiskendelig, og er historisk set traditionelt forbundet med eliteenheder af forskellig slags. Huens hagerem har hos Queen’s Guard en påsat metalkæde og hos Livgarden en række overlappende plader, begge med det formål at tage af for et sabelhug mod ansigtet, hvilket har kunnet være yderst gavnligt under især kavaleriangreb.

Queen’s Guard bærer ikke som Livgarden sabel og taske, men regimentet Grenadier Guards bærer dog, udover navnet, stadig et tegn på statussen som grenader. Deres regimentsmærke er nemlig en flammende granat, meget lig den granat eller bombe, der sidder fire af på gardernes tasker.

Alle regimenterne af Foot Guards er moderne enheder af kamptropper, og når de ikke bestrider ceremonielle opgaver, så uddannes de på samme fod som andre britiske kamptropper og varetager opgaver på internationale missioner.

Vagttjenesten for det britiske kongehus foregår hovedsageligt i London, hvor Queen’s Guard har flere poster. Mest berømt er vagten ved Buckingham Palace, hvor vagtskiftet ofte tiltrækker store mængder tilskuere. Dertil er der en post ved St James’ Palace, der er hoffets officielle residens. Derudover er der også et detachement på post ved Tower of London, der udover stadig at være en officiel kongelig residens også er opbevaringssted for de britiske kronjuveler og på denne måde minder om Livgardens vagt på Rosenborg Slot.

Ligesom Den Kongelige Livgarde går Queen´s Guard vagt flere steder

Der er dog igen væsentlige forskelle, eksempelvis ved vagtskiftet i London. Dette sker i slotsgården ved Buckingham Palace, men det er kun tidligt på sommeren at dette sker dagligt. Resten af året skiftes vagten kun fire gange om ugen.

Den normale vagt minder ellers meget om den almindelige ved Amalienborg Slot, med to timer på slotspladsen og fire timer til at hvile, spise, vedligeholde puds og så videre, men hvor garderne herhjemme går postgang frem og tilbage i 10 minutter hvert kvarter, så går Queen’s Guard kun én gang frem og tilbage hvert kvarter, og står ellers stille. Dette gælder dog ikke for alle poster, da vagten ved nogle af posterne i London står stille til afløsningen kommer.

Derudover er vagterne meget begrænset, når de står på deres post; de må ikke tale til publikum eller andre interessenter, og responderer heller ikke, hvis man kommer helt tæt på, medmindre de vurderer, at der udgøres en trussel mod dem selv eller posten.

Queen’s Guard bestrider også vagten ved Windsor Castle, hvor stedet for vagtskiftet ændres efter årstid og om dronningen holder residens eller ej.

Hertil bevogtede en mindre gruppering fra Queen’s Guard også Bank of England efter at have beskyttet denne under The Gordon Riots i 1780, men denne post blev i 1963 mere taktisk end ceremoniel, og da bankens egne sikkerhedsforanstaltninger senere forbedredes, afsluttedes Queen’s Guards’ bevogning af Bank of England i 1973.

Sidst er også vagten i Edinburgh, der finder sted ved Palace of Holyroodhouse, dronningens residens i Skotland, og ved Edinburgh Castle. Her er der ikke vagt det meste af året, men primært kun i to uger, hvoraf den ene er grundet dronningens tilstedeværelse. Ligeledes er der heller ikke en permanent styrke tilknyttet vagten i Edinburgh, og denne bestrides derfor af den pågældende infanteribataljon, der på tidspunktet huserer Redford Barracks i  Edinburgh

Næste artikel i serien “Livgardens Slag og Krige”

.

.

.

.

.

.