.
.
De græske Evzonere
Den Kongelige Livgarde i Danmark har en lang og traditionsrig historie. På trods af at flere hundrede år er gået siden dens oprettelse i 1658, spiller det ceremonielle såvel som det operative niveau endnu en fast rolle. Anderledes står det til med livgardens søster-regimenter rundt omkring i verden, der modsat Danmark ikke har haft den samme interne stabilitet, der muliggør en stringent fortsættelse af den etablerede tradition. Et interessant eksempel på dette er den græske livgarde og dens gardere ’Evzoner’, der ligesom den danske livgarde blev oprettet som et elite-infanteri regiment, men hvis senere rolle som vogtere af paladset og den Græske kongelige familie blev udfordret, idet historiens vingesus via revolutioner og invasioner, gentagne gange satte enhedens rolle i tumult.
Tekst: AUG-13 Marc Vestbo Jacobsen – marts 2020
På denne måde er historien om den græske livgarde en historie om selve Grækenland. Et land hvor borgerkrige, invasioner og militære kup alle har haft en indvirkning på den græske livgarde, men som på trods af dette aldrig kunne stoppe videreførelsen af en stærkt etableret tradition, eller den legitimation og videreførelse af græsk nationalidentitet, som den Græske Livgarde førte med sig.
De første Evzonere – Græsk infanteri efter europæisk forbillede
På trods af at være en græsk militær enhed, var de første Evzonere direkte inspireret af de samtidige europæiske stormagter. Årsagen til dette var, at Grækenland først vandt sin selvstændighed fra Det Osmanniske imperium efter den Græske Uafhængighedskrig (1821-1829), med hjælp fra Britannien, Frankrig og Rusland, som i London Protokollen 1830 optegnede grænserne til en ny selvstændig stat: Grækenland.
De første år med selvstændighed var dog problemfyldte og efter mordet på den Græske guvernør John Capodistria i 1831, blev landet smidt ud i tumult. For at sætte en stopper for urolighederne besluttede Britannien, Frankrig og Rusland ved London Konferencen i 1832 – uden at konsultere grækerne selv – at landet skulle være et monarki og tronen blev derved tildelt den Bavariske prins Otto I.
Nu konge, reorganiserede kong Otto I den græske hær efter Bavarisk forbillede med grenadiere og linie-infanteri og et enkelt let-infanteri kompagni: Evzonerne. Det var især i 1868, under Otto I’s efterfølger George I, at et royalt dekret deklarerede, at Evzonernes antal skulle opgraderes til fire selvstændige bataljoner, der udover at indgå i de eksisterende hærstyrker, skulle operere specifikt ved frontlinjerne og understøtte Gendarmeriets (politienhed underlagt hæren på daværende tidspunkt) arbejde.
Det specielle fokus på Evzonernes rolle som en specialenhed afspejles i de krav der var til soldaterne i enheden: Alle befalingsmænd i sergentgruppen skulle være eksemplariske i deres opførelse og fremtoning; have mindst fire års service i Gendarmeriet; kunne læse og skrive og være mindst 1,64 cm høj. Derudover var alle befalingsmænd og soldater i Evzone bataljonerne automatisk en rang højere end deres kollegaer i de andre bataljoner. Modsat disse andre bataljoner der hovedsageligt bestod af værnepligtige, skulle Evzonerne være frivillige eller karriesoldater, og havde altid den mest ærefulde position yderst til højre i kamplinjen.
For at cementere Evzonernes specielle status var der altid ’almene’ soldater tilknyttet enhederne, som kunne udføre praktiske opgaver, der kunne anses som værende nedværdigende. På denne måde var Evzonerne tidligt tiltænkt som en specialenhed i den græske hær, der både i dens opgaver og struktur blev holdt til en højere standard end de gængse militære styrker.
Fra Palads Garden til den Præsidentielle Garde og tilbage igen
Evzonernes rolle som en special kampenhed i hæren afspejles direkte i deres involvering i samtlige krige og konflikter i Grækenlands uroplagede historie, hvor Evzonerne kæmpede med distinktion og blev rost for at bevare deres kampgejst på trods af til tider store tab. Dette afspejlede sig i sejren under den første og anden Balkanske krig, hvor osmannerne blev skubbet så langt tilbage, at de mistede næsten alle deres europæiske territorier.
Den største og mest omtalte succes for Evzonerne og den græske hær generelt, fandt dog sted under den Græsk-Italienske krig 1940-1941, hvor grækerne formåede at udnytte det hjemvante kuperede og bjergrige terræn til deres fordel, og forvandlede den italienske invasion til en katastrofe, hvor grækernes modangreb skubbede italienerne tilbage til blot 14 km fra kysten. Grækerne led dog konstant af dårlige forsyninger og efter Nazitysklands invasion af Grækenland var et nederlag uundgåeligt.
Den centrale rolle Evzonerne har for grækernes identitet afspejles nok bedst i en fortælling der siges at have fundet sted under nazisternes invasion af Grækenland i 1941. Ifølge fortællingen besteg de tyske soldater Akropolis og befalede Evzonen der var på vagt, ved navn Konstantinos Koukidis, til at nedtage det græske flag og i stedet hejse den nazistiske svastika over byen. I stedet for at overdrage det græske flag til nazisterne, efter at have taget det ned, viklede vagten flaget om sig selv og hoppede i døden ud fra Akropolis.
Der findes absolut nul historisk dokumentation for at denne nærmest oversymbolske begivenhed nogensinde har fundet sted, men det er en myte der siger utroligt meget om grækernes egen opfattelse af Evzonerne som vogtere af Grækenland. På trods af dette, udgik Evzonerne som en kampenhed efter Grækenlands befrielse, hvor dets kamproller og status som specialstyrke blev overtaget af det nyoprettede Mountain Raiding Company. Traditionerne blev dog holdt i live og Evzonerne fortsatte med at eksistere som en ceremoniel enhed.
På denne måde er den omskiftelige rolle Evzonerne har haft igennem tiden, repræsentativ for den omskiftelige, turbulente og ofte voldsomme udvikling som Grækenland har gennemgået. Fælles for det hele er dog, at på trods af Evzonernes omskiftelige rolle og radikale interne ændringer og udviklinger i landet, så har Evzonerne været en konstant faktor der grundet deres forankring i græsk historie og tradition, altid har spillet en aktiv rolle.
Nazisterne hejser hagekorset over Akropolis. Myten går på, at en Evzon hoppede i døden med det græske flag ud fra Akropolis, fremfor at overdrage det til nazisterne.
Fra Europæisk til Græsk: Udviklingen af Evzonernes uniform
Som nævnt tidligere var Evzonernes uniform kraftigt inspireret af den europæiske stil, i form af blå bukser, jakke (tailcoat) og en høj cylinderformet hat kaldet en shako, som de fleste nok bedst kender fra den napoleonske æra. Denne stilart var dog særdeles upopulær og Evzonerne adskilte sig kun fra de andre enheder, ved at have grønne broderinger i uniformen, og en grøn kvast på siden af deres shako.
Grundet dragtens enorme upopularitet blev der allerede i 1837, udviklet en ny uniform inspireret af den kilt-agtige fustanella, der traditionelt og historisk set er blevet brugt i de fleste Balkanske lande, hvor både Albanien og Grækenland endnu har fustanellaen som deres nationaldragt. Fustanellaen eksisterede og var således i brug forud for 1837, hvor uniformen blev benyttet ved den Græske Uafhængighedskrig mod osmannerne og før da af de såkaldte Klephts, der var et bjergfolk og anti-osmanniske oprøre, der udførte guerilla lignende angreb.
At fustanellaen derved kan ses, som en græsk identitetsmarkør i kampen om uafhængighed og selvstændighed mod de ’fremmede’ osmannere forstærkes yderligere ved, at uniformen til at starte med kun blev uddelt til indfødte grækere. Populariteten af denne uniform og hvad den sikkert repræsenterede, ledte til dens senere indførelse, som den officielle uniform for Evzonerne ved royalt dekret i 1868.
Der skete således store ændringer til Evzonernes uniform. Shakoen blev udskiftet med en fez, jakken og bukser udskiftet med en fustanella lavet ud af 30 meter hvidt stof og en hvid uld jakke med mørkeblå brodering. Derefter sker der kun mindre ændringer op igennem årerne, indtil vi ankommer til den uniform, der nu bliver båret af den Præsidentielle Garde.
.
.
.
Dog blev der introduceret en ny feltuniform i 1910, der var kendetegnet ved at en khaki farvet hat, og en khaki farvet jakke (doulama) erstattede de mere farverige klæder. De klassiske tsa-rouchi sko og de hvide leggings vedblev i mange tilfælde dog stadigvæk med at være en del af uniformen, selvom de til tider blev erstattet af khaki farvede bukser og typiske sorte læderstøvler.
Denne feltuniform er særdeles tæt på det samme udseende som den Præsidentielle Gardes nuværende sommeruniform, som fortsatte med at være i brug helt op til den Græsk-Italienske krig i 1940-1941. De traditionelle lange sorte silkekvaster der hænger fra højre side af fezen, samt de store sorte pomponer på spidsen af skoene blev dog oftest fjernet forud for kamp.
Evzonernes uniform findes således i 3 versioner: den hvide, den khaki farvede og den marine-blå tunika. På trods af at den hvide tunika med den farverige vest er den der oftest associeres med Evzonerne, er det faktisk den der benyttes mindst, idet den hvide tunika er deres ceremonielle uniform, som kun benyttes ved det ugentlige vagtskifte, eller ved særlige begivenheder såsom modtagelse af fornemme udenlandske gæster. På alle andre dage benyttes grundet det varme klima i Grækenland næsten udelukkende den khaki farvede tunika og kilt.
På denne måde er udviklingen af Evzonernes uniform repræsentativ for den udvikling Grækenland er gået igennem. Fra at være et land hvis tilblivelse og opsætning direkte skyldtes en europæisk indflydelse, som afspejlede sig i uniformens udseende, til at blive et selvstændigt land med en uniform der er unik ikke kun i dens udseende, men også i den græske historie og identitet der ligger bag den.
Nutidens Evzonere – Videreførelsen af Græsk historie og tradition
På trods af Evzonernes hyppige deltagelse i krige og konflikter under de urolige tider der har præget Grækenlands historie, fremstår den græske Præsidentielle Garde i dag som en udelukkende ceremoniel enhed, der kun er operative i den forstand, at de konstant holder vagt om Den Ukendte Soldats Grav og indgangen til præsidentpaladset i Athen.
Selvom Evzonerne nu udfylder en hovedsagelig ceremoniel rolle og ikke længere indgår i den græske hærs kampenheder, er det tydeligt at Evzonerne stadig bliver holdt til en højere standard. Dette angår det fysiske i og med at der er et højdekrav på 187 cm, men også det motivationsmæssige aspekt, da kun frivillige og ikke værnepligtige kan blive optaget.
For at blive en Evzoner skal man først gennemgå fem en halv måneds basal militær træning, hvorefter endnu én måned benyttes til at træne dem til den Præsidentielle Garde, hvor de vil gøre tjeneste i fem måneder.
Under den hårde træning til den Præsidentielle Garde er fokusset på, at Evzonerne skal kunne stå fuldstændig stille i en hel time. Fokusset på netop dette aspekt af deres træning skyldes, at Evzonerne modsat de fleste vagtenheder, ikke patruljerer eller bevæger sig fra deres post. I stedet er opgaven mere statisk, hvor Evzonernes poster ved Den Ukendte Soldats Grav og indgangen til det Præsidentielle Palads, let kan bevogtes og ikke nødvendiggør at man går frem og tilbage.
Det der i stedet trænes, er derfor disciplinen og evnen til at forblive fuldkommen ubevægelig i én time, samt udføre den ceremonielle og meget karakteristiske gangart når man bliver afløst. På denne måde er der rotation mellem vagterne og hver Evzone har 3 vagter inden for en periode på 48 timer. Imellem disse vagter forventes det at Evzonen vedligeholder sin uniform.
Den karakteristiske gangart Evzonerne udfører, som foregår nærmest i slow-motion og har meget udstræknings lignende bevægelser, blev til for at beskytte deres blodcirkulation i kroppen, som ellers ville kunne påføre vagterne store smerter, som en konsekvens af at have stået stille i en hel time.
Evzonernes evne til at stå stille og forblive reaktionsløs over for alt, begrænser sig ikke kun til at ignorere irriterende turister der prøver at få dem til at grine. For ved flere episoder er Evzonernes disciplin blevet testet udover det normale:
– Under en demonstration foran det græske parlament i 2001 blev der smidt en molotov cocktail på en Evzones skillehus, som derefter gik i brand. Evzonen rørte dog ikke en muskel og selv med en delvist afbrændt og rygende uniform, fjernede han sig først fra sin post efter at en officer befalede ham til det.
– En lignende episode går på, at selv da en hjemmelavet bombe blev opdaget og senere eksploderede blot 20 meter fra, hvor Evzonerne bevogtede Den Ukendte Soldats Grav i Athen, nægtede de at flytte sig. Heldigvis kom ingen til skade.
Det er episoder som disse, der har været med til at gøre Evzonerne berømt, som en enhed der besidder en enorm disciplin i udførelsen af deres vagtopgaver. På denne måde står Evzonerne endnu vagt 24 timer i døgnet.
På trods af at deres rolle har ændret sig betydeligt igennem historien, har Evzonerne altid været et fast element i videreførelsen af græsk tradition og historie. Derved kan den græske Præsidentielle Garde ses som symbolet på hvorledes traditioner ikke blot kan overleve, men trives og blive styrket igennem enhver form for tænkelig modstand og forandring. Især når disse traditioner er direkte bundet op på en national identitet og selvopfattelse, der har måtte kæmpe for retten og friheden til at definere og styre sig selv
.
