.
.
The Guardsman’s Watch – En ægte passion
I 2019 lancerede Klingert Watches det første garderur ‘The Guardsman’s Watch’ Klingert Watches har netop lige lanceret deres nyeste model – ‘The Guardsman’s Watch K2’.
TEKST: Leonora Berg, GBL DEC 20
The Guardsman’s Watch til Den Kongelige Livgarde er resultatet af en passion for autentiske og robuste ure foruden en livslang kærlighed til – og respekt for – Den Kongelige Livgarde. The Guardsman’s Watch er Den Kongelige Livgardes første officielle garderur. Uret er designet og fremstillet i nært samarbejde med Livgarden, og har derfor tilladelse til at anvende regimentsmærket.
Designer og innovatør bag uret er Jacob Klingert, som selv er tidligere garder. Han tegnede de første skitser til et garderur, dengang han selv var vagtgående i 2008. Han følte, at det kunne være spændene at skabe et taktisk militært armbåndsur med mange funktioner, der relaterede direkte til Den Kongelige Livgardes historie og daglige tjenesteforhold.
“Da jeg var vagtgående i 2008, fik jeg ideen til uret. Jeg skilte mit armbåndsur ad og malede røde indikatorer på urskiven, der viste hvornår, jeg skulle stå foran skilderhuset. Jeg ved jo godt, at garderne har klaret sig i lang tid uden denne funktion, men jeg kunne rigtig godt lide designet, og det unikke ‘look’ det gav samt funktionen”. Siger Jacob
Men det var først i 2015, at Jacob begyndte at arbejde videre på sin garderursdrøm. Jacob arbejdede hjemme i sin lejlighed, som hurtigt blev fyldt med designtegninger og prototypeure. Den lange vej fra tegnebrættet til det færdige produkt tog næsten 4 år, og i nært samarbejde med ureksperter og militært personel, blev det helt rigtige ur udviklet. Jacob og holdet bag Klingert Watches brugte deres stærke passion for militærhistorie og produktdesign til at skabe et unikt og professionelt kvalitets ur. Efter mange prototyper og krævende tests, blev et ur, der kunne imødekomme militærets høje standarder for pålidelighed og brugbarhed lanceret. Det første begrænsede antal ure kom i produktion, og var klar til de første Gardere i januar 2019. Uret blev godt modtaget og var udsolgt på lidt over 12 måneder.
Den lange vej fra tegnebrættet til det færdige produkt tog næsten 4 år, og i nært samarbejde med ureksperter og militært personel, blev det helt rigtige ur udviklet.
The Guardsman’s Watch K2
Nu lancerer teamet det opdaterede ur ‘The Guardsman’s Watch K2’.
“Vi har talt med vagtgående gardere og lyttet til deres forslag om forbedringer, og har bl.a. skiftet urværket ud til et Schweizisk Quartzværk for at opnå så præcis tidsvisning som muligt. Nu til dags er næsten alle autentiske militærure lavet med et Quartz urværk, da de kan tåle mere. Foruden det har vi lavet en masse små designændringer” udtaler Jacob til Garderbladet og fortsætter:
“Vi har lavet selve uret 1mm bredere, så det nu er 42mm, ændret konstruktionen således, at det nu kan holde til 3 bars tryk (300m vandtæt), samt er det blevet lavet smallere for bedre komfort. Uret er lavet til at blive brugt, og med det menes, i alle situationer som ens tid i Garden vil udsætte en for. Uret har både bevist sig slidstærkt og holdbart gennem alt slags vejr på flere Rexture. Der findes mange militære ure på markedet, men det unikke ved dette ur er, at det er skræddersyet til tjenesten i Den Kongelige Danske Livgarde”. Siger Jacob.
Unikke Timing Funktioner
Uret har funktioner, der tager udgangspunkt i garderens vagtmønster, der er tilrettelagt ud fra kvartersintervaller. Urskiven er inddelt i hhv. sorte og røde felter. De sorte felter illustrerer de første 10 minutter, hvor garderen kontinuerligt skal bevæge sig frem og tilbage inden for sin postrute. De røde felter illustrerer de sidste fem minutter, hvor garderen skal stå stationært foran sit skilderhus.
Den to-timer ”aktive vagt Indikator” er mærket med hvidt på urkransen. Denne indikator fungerer sammen med timeviseren, og viser de to timer, hvor garderen går sin vagt i det designerede vagtområde. For at benytte denne hvide ”aktive vagt Indikator” kan garderen dreje drejekransen, så kransens røde mærke peger, på den tid vagten starter. Dermed kan garderen se sit 24-timers vagtskema på uret blot ved et øjekast dag og nat.
Udover disse timingfunktioner har uret en synkroniseringsfunktion, som er en historisk militær funktion. Dette hjælper militært personel til at synkronisere deres ure før en mission, og for Livgarden er det en brugbar funktion at benytte inden vagttjeneste for at sikre, at alles ure viser præcis samme tid. Udover denne militære præcision så er uret selvfølgelig vandtæt og endda ned til 300m.
Holdet bag Klingert Watches’ fremtidige håb er, at uret bliver købt af alle vagtgående gardere, ikke bare til felt- og vagttjeneste, men også som et stærkt og evigt minde om deres specielle tid i den Kongelig Livgarde. Uret egner sig også til outdoor- og militærentusiaster, og er allerede blevet købt af samlere verden over.
Læs mere om The Guardsman’s Watch på www.klingertwatches.com, hvor du også har mulighed for at købe uret.
.