.

.

»Konceptet om fællesskabet før individet tiltaler mig«

Det er få forundt, at blive taget i betragtning. Og endnu færre forundt, rent faktisk at blive udpeget af kammerater og foresatte. Så hvordan mon man gør sig fortjent til at modtage Dronningens Ur?
Tekst & Foto: APR-12 Andreas Dalsgaard – november 2018

»Garder Dige er en særdeles dygtig garder. Han har hurtigt tilegnet sig de færdigheder og holdninger, der har været medvirkende til, at han kontinuerligt er i stand til at levere en solid indsats, der rækker langt ud over, hvad der forlanges«.

Sådan indledes indstillingen af Garder Dige til H.M. Dronningen. Og der er selvfølgelig ikke tale om en hvilken som helst indstilling. Det er indstillingen til Dronningens Ur, som vi her har citeret. Derfor har vi denne måned undersøgt, hvem manden bag Garder Dige er.

En beskeden nordjyde. Sådan lyder den bedste, umiddelbare beskrivelse af Garder Dige, der kommer fra Frøstrup i Nordjylland. Så spørgsmålet til, hvorfor han tror, at han har modtaget Dronningens Ur, volder naturligt besvær. Heldigvis kan vi hente lidt hjælp fra indstillingen. Overblik, handlekraft og hjælpsomhed er blot nogle af de ord, der begrunder, hvorfor Garder Dige har modtaget Dronningens Ur.

NK og chef for vennerne: Garder Dige fungerer som ”post for gevær” og til tider også som Næstkommanderende for vagten på Livgardens Kaserne. Og det at være chef for kammerater og venner, kan for mange være noget af en prøvelse. Eftersom Garder Dige er indstillet af kammerater, tyder det dog på, at han har formået at løse opgaven eksemplarisk.

”Jeg tror det er vigtigt, at man kan skelne i mellem de to ting. Når man ikke er på vagt, jamen så er man bare venner. Og så samtidig også at man kan hygge sig på vagten, hvis der ikke sker noget. Men selvfølgelig stadig være opmærksom på, når der skal gøres noget”

Det er selvfølgelig ikke kun kammeraterne, som bestemmer, hvem der skal modtage Dronningens Ur. Også Garder Diges foresatte påvirker valget, hvilket naturligvis er et skulderklap ovenfra.

”Det er jo ikke nok at være en god kammerat. For en god kammerat behøver ikke nødvendigvis at være en dygtig soldat. Så der kan befalingsmændene gå ind og sige, at det ikke skal være ham, for han kan ikke sine ting. Som PFG kommer man jo også tæt på befalingsmændene, hvor man kan vise, hvad man kan. Det tror jeg har haft meget at sige”

Slut i vagtkompagniet – men ikke i Forsvaret: Garder Diges værnepligt i Livgarden er nu overstået, men det er dog ikke et endeligt farvel til Forsvaret. Dige satser på at komme på sergentskole og fortsætte sin militære karriere i Forsvaret. Inden da skal han dog ud og rejse med kæresten – og så burde batterierne være genopladt.

.

.

.