.

.

Veteranprojekt Grønland: »Det hele værd«

Den 3. – 10. september drog Veteranprojekt Grønland af sted for andet år i træk. Projektet udgjordes af seks veteraner fra KFUM Soldaterrekreation i Høvelte samt projektledelse og -medarbejdere. Formålet var igen at støtte op om, dels de deltagende veteraner fra Høvelte, dels den samlede gruppe af veteraner bosiddende i Grønland. Projektet bygger i helhed alene på grundtanken ’en hånd fra veteran til veteran’.
Oktober 2019

Den Kongelige Livgarde var stærkt ’repræsenteret’ i projektet. Tre enten projektleder eller -medarbejdere er tjenestegørende eller tidligere tjenestegørende ved regimentet. En projektmedarbejder er til dagligt ansat ved KFUM Soldaterhjem i Høvelte. En deltagende veteran er garder, mens to af de andre veteraner er ansat ved Garderkasernen.

Et år undervejs

Vi havde knapt afsluttet Veteranprojekt Grønland i 2018, før vi måtte tage stilling til, om vi ville forsøge at gennemføre et nyt projekt i 2019. Erfaringerne fra det første var dog så gode, at overvejelsen blev kort, og Veteranprojekt Grønland 2 lagt i støbeskeen allerede sidste efterår.

Efter et langt og krævende år med at rejse de nødvendig midler, var det derfor med stor lettelse og forventning, at vi for anden gang den 3. september kunne sætte os på flyet med kurs mod Nuuk.

I år fik vi brug for den indlagte reserverejsedag. Vejrforholdene i Nuuk gjorde, at vi fik et ekstra ophold i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), og måtte overnatte på den tidligere amerikanske base. Dagen efter kunne vi dog fortsætte til Nuuk.

Andendagen

Efter ankomsten til Nuuk og indkvartering på Sømandshjemmet, blev der trukket i arbejdstøjet. Vi drog på en rundtur i byen, for samtidigt at lave materialet til projektets flagdagshilsen. Turen gik forbi Kolonihavnen, statuen af Hans Egede og skulpturen ’Havets Moder’.

Projektet havde om eftermiddagen, et møde med erhvervsorganisationer i Grønland og Veterancafé Grønland. Vi orienterede om projektet og drøftede veteranernes situation i begge lande. Projektet gav til oplysning og inspiration en medbragt præsentation fra veteranprojektet ’Velkommen Hjem’, der ejes af det danske erhvervsliv. Det blev et rigtig godt møde, der afdækkede flere ideer og muligheder for veteraner både i Grønland og fra Danmark.

Aftenen blev brugt på at producere projektets flagdagshilsen. Film og billeder skulle sættes sammen og tilpasses musikken. Som underlægning brugte vi sangen ’Verden venter derude’ med tekst og musik af Livgardens Tambourkorps. Sangen er dedikeret den samlede veteransag, og lanceredes for første gang ved projektets støttekoncert tidligere på året.

Den Kongelige Livgarde var stærkt ’repræsenteret’ i projektet. Tre enten projektleder eller -medarbejdere er tjenestegørende eller tidligere tjenestegørende ved regimentet. En projektmedarbejder er til dagligt ansat ved KFUM Soldaterhjem i Høvelte. En deltagende veteran er garder, mens to af de andre veteraner er ansat ved Garderkasernen.

Et år undervejs

Vi havde knapt afsluttet Veteranprojekt Grønland i 2018, før vi måtte tage stilling til, om vi ville forsøge at gennemføre et nyt projekt i 2019. Erfaringerne fra det første var dog så gode, at overvejelsen blev kort, og Veteranprojekt Grønland 2 lagt i støbeskeen allerede sidste efterår.

Efter et langt og krævende år med at rejse de nødvendig midler, var det derfor med stor lettelse og forventning, at vi for anden gang den 3. september kunne sætte os på flyet med kurs mod Nuuk.

I år fik vi brug for den indlagte reserverejsedag. Vejrforholdene i Nuuk gjorde, at vi fik et ekstra ophold i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), og måtte overnatte på den tidligere amerikanske base. Dagen efter kunne vi dog fortsætte til Nuuk.

Andendagen

Efter ankomsten til Nuuk og indkvartering på Sømandshjemmet, blev der trukket i arbejdstøjet. Vi drog på en rundtur i byen, for samtidigt at lave materialet til projektets flagdagshilsen. Turen gik forbi Kolonihavnen, statuen af Hans Egede og skulpturen ’Havets Moder’.

Projektet havde om eftermiddagen, et møde med erhvervsorganisationer i Grønland og Veterancafé Grønland. Vi orienterede om projektet og drøftede veteranernes situation i begge lande. Projektet gav til oplysning og inspiration en medbragt præsentation fra veteranprojektet ’Velkommen Hjem’, der ejes af det danske erhvervsliv. Det blev et rigtig godt møde, der afdækkede flere ideer og muligheder for veteraner både i Grønland og fra Danmark.

Aftenen blev brugt på at producere projektets flagdagshilsen. Film og billeder skulle sættes sammen og tilpasses musikken. Som underlægning brugte vi sangen ’Verden venter derude’ med tekst og musik af Livgardens Tambourkorps. Sangen er dedikeret den samlede veteransag, og lanceredes for første gang ved projektets støttekoncert tidligere på året.

Flagdag i Nuuk

Formiddagen den 5. september gik med forberedelser. Grundet tidsforskellen mellem landene kunne vi sende vores flagdagshilsen hilsen ’live’ til flagdagsarrangementet i projektets hjemkommune Allerød. Hilsnen blev endvidere lagt ud på nettet til alle i både Danmark og Grønland.

Herefter tog vi af sted til flagdagsarrangementet i Nuuk. Deltagelse i højtideligholdelsen og dermed anerkendelsen af veteranerne i Grønland, er en af projektets hjørnesten.

Arrangementet i år, blev afholdt i et meget værdsat samarbejde mellem Arktisk Kommando og Kommuneqarfik Sermersooq (Nuuk Kommune). Det var en særlig glæde og anerkendelse af veteranerne i Grønland, at kommunen havde valgt at træde ind, og ydermere stillede sin byrådssal til rådighed for afholdelsen.

Hovedtalerne blev holdt af borgmester i Nuuk Charlotte Ludvigsen og kommandør og vicechef for Arktisk Kommando John Boye Rasmussen. Endvidere talte folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen, der havde prioriteret muligheden for at deltage i anerkendelsen i Nuuk.

Projektet havde i år som særligt delmål at bidrage til opmærksomheden på og støtten til de pårørende til veteranerne i Grønland. Til det formål var projektet blevet udstyret med depechen fra det danske afsnit af veteranprojektet ’The Baton’. Derfor kunne vi overbringe den danske ’Baton’ som påskønnelse til de fremmødte pårørende. Ligeledes var vi meget beærede over, at projektet på vegne af ’Familienetværket’ kunne dekorere de deltagende børn med ’Børnemedaljen’. De pårørende kvitterede med en dybtfølt tale om betydningen af at være pårørende til en udsendt.

Kommandoen og kommunen satte hermed i fællesskab en yderst værdig ramme for højtideligholdelsen, som alle deltagere i arrangementet bidrog til. Veteranerne i Grønland og deres pårørende blev hermed anerkendt på bedste vis.

Netværksmøde i Nuuk

Om aftenen på flagdagen, forestod projektet for anden gang et netværksmøde for veteranerne i Grønland og deres pårørende, for at støtte netværksopbygningen for disse.

Idet projektet alene havde haft mulighed for at invitere til mødet via den grønlandske presse, var det ikke uden en vis spænding, at vi så frem til det faktiske fremmøde. Glæden var derfor stor, da godt 35 veteraner og pårørende mødte frem, heriblandt mange nye, som vi ikke mødte sidste år. I tilgift, havde Aaja Chemnitz Larsen ligeledes fundet tiden til at deltage i mødet, hvilket var meget værdsat af alle.

Det blev en rigtig god aften, hvor projektet og Veterancafé Grønland kunne orientere om begge projekter og hvor, der kunne netværkes på kryds og tværs.

Et andet vigtigt delmål for projektet var dermed nået.

Turen i fjorden

Efter de første tre hektiske dage, var det tid til ro og fordybelse. Den anden hjørnesten i projektet er det midlertidige frirum for de deltagende veteraner fra Soldaterrekreationen turen som helhed, men særligt den indlagte friluftsaktivitet frembringer.

Den 6. september sejlede vi ud fra Nuuk og satte kursen mod Kapisillit, en lille bygd i Nuuk Fjorden.

Sejladsen er svær at beskrive med ord. Men det at drage ud i ’uendeligheden’ og ’den ultimative stilhed’ lige rundt om hjørnet, og det at efterlade ’alt’ bag sig  – bibringer en ukendt ro, der rodfæstes et sted dybt i sjælen.

Men aftensmaden skulle sikres, så der måtte arbejdes undervejs. Fiskepas var lagt ind. For de garvede gjaldt det om at tage den største fisk – for novicerne sin første. Vigtigst for alle var dog samværet omkring den fælles aktivitet.

Efter godt 7 timer på vandet anløb vi Kapisillit, og satte ud for at finde vandrehjemmet, hvor vi skulle bo de næste par dage. Da vi fandt hjemmet på godt 35 kvadratmeter til ti mand, var der nok mere end én blandt os, der tænkte, at dette ville blive noget af en udfordring.

Men det lykkedes os at finde på plads og til rette. Og stedet blev en rigtigt fin ramme for os, i dagene der kom.

Næste formiddag satte vi ud sammen, på en tur langs fjeldet. Vigtigt var det, at vi kunne dele os op i grupper, der havde eget tempo både ud og hjem. Der var tid til mange stop, snakke og refleksioner. Men samlet set gennemførte vi en fælles tur, hvilket viste sig at blive en vigtig reference.

På tredjedagen i fjorden var det tid til at drage tilbage til Nuuk. Efter endnu en lang dag på vandet, var alle glade for at nå tilbage til Sømandshjemmet. Kun enkelte var så heldige at kunne holde sig vågne gennem natten og se nordlys.

Den sidste dag i Nuuk 

Sidste dag i Nuuk blev brugt til klargøring af hjemrejsen. Men dagen bød også på andet. En del af os tog del i et meget gæstfrit besøg på ’Ejner Mikkelsen’ et af de tre inspektionsskibe af Knud Rasmussen-klassen, mens andre benyttede muligheden for at besøge genfundne bekendte i Nuuk.

Den 10. september gik rejsen hjem efter en mere end berigende og overvældende tur for os alle. Vi landede på rekreationen i Høvelte igen snert på midnat.

Det hele værd

Projektet fik forstærket sin indsats i Grønland, og skabt et værdifuldt midlertidigt frirum for de deltagende veteraner.

Men projektet bibringer deltagerne mere end ’blot’ et frirum, og tiltrængt afbræk fra en svær hverdag. Udbyttet er selvfølgelig individuelt. Nogle deltagere får på turen overskredet grænser og genoptaget aktiviteter, der før var helt almindelige. Andre får genvundet en selvindsigt på områder, der for de fleste af os andre er helt naturlig. Nogen opnår begge dele, og andre mere eller andet. Samlet set er udbytterne med til at styrke deltagernes tro på fremtiden, og understøtter dermed deres videre forløb, og den kamp de dagligt kæmper for at vende tilbage til en ’normal’ tilværelse.

Vi ved fra deltagerne i sidste års projekt, at oplevelsen for nogen er så stærk, at den bruges som et ’happy place’ – et sikkert rum, der tys til, når tingene til tider bliver for svære. Vi ved også, at begge projekter har bidraget væsentligt til oplevelsen af et fællesskab på rekreationen, og forstærket det daglige arbejde og interaktion. Grønland kan nogen særligt i denne sammenhæng.

Derfor var det, det hele værd.