.
.
Efter Livgarden: Bengt Holst
Navnet Bengt Holst vækker formentlig den dag i dag stadig minder om dengang i 2014, hvor der gik et ramaskrig gennem alverdens medier over beslutningen om at aflive giraffen Marius. Dengang stod han i front i forsvaret for beslutningen, og slog med en rolig hånd det ene slag efter det andet i nyhedsstudierne. Vi inviterede denne gamle garder og tidligere mangeårig reserveofficer i Livgarden ind forbi kontoret på Livgardens Kaserne til en snak om garderminder, og om hvordan Bengts kamp for en videnskabelig tilgang både skulle forvandle København Zoo, og senere gøre ham til et kendt ansigt i offentligheden.
.
Tekst: AUG-17 Jonas Bech Nielsen – NOVEMBER 2021
Hvad inspirerede den unge Bengt Holst til at blive biolog?
Jeg er vokset op i Virum, og havde meget let adgang til skoven og de vidunderlige moseområder, der er i området omkring Furesøen. Min far var meget interesseret i sin have, og var én af dem som klippede sit græs med en neglesaks – det hele skulle bare være kniv skarpt. Det vil sige, at han rodede meget i jorden, og det har jo også været en del af mit liv, for så fandt han jo en masse larver og æg og den slags. Uden egentlig at vide hvad det var, syntes han bare, at det var spændende, og viste det også til mig og min storebror. Og det tror jeg på en måde har været med til at ”trigge” min nysgerrighed. Hvis man skal sige, at der var et ’lyn’ på et eller andet tidspunkt, så var det nok på et bogudsalg i mine tidlige teenageår. Der falder jeg over en lille bog der hedder ’Regnormens liv’, og var måske en centimeter tyk. Jeg blev dybt fascineret af den bog, for jeg tænkte, ’hvordan kan man skrive sådan en bog om sådan et enkelt lille kræ, som man er vant til at se tørre ud på fliserne?’ Men når man så læser det, så bliver man – eller det blev jeg i hvert fald – dybt fascineret af det. Og så begyndte jeg at interessere mig for andre bøger af samme stil, for også at finde ud af, hvad det rent faktisk var man så rundt omkring, og ikke bare sige, at det var ’noget’. Og så langsomt bar det sig med sig.
Du blev så indkaldt som værnepligtig i Livgarden i juli 1971. Var der noget særligt der drog dig mod Livgarden?
Ja, det var nok min holdning. For det første gik jeg meget ind for Forsvaret, og jeg ville gerne gøre min del af det. Samtidig ville jeg også gerne det, som jeg mente, var at være rigtig soldat. Og for mig var der ikke nogen tvivl om, at hvis man ville være rigtig soldat, så skulle man ind i Livgarden. Det er ikke for at underkende de andre regimenter, men der er …
Denne artikel er kun for medlemmer af De Danske Garderforeninger
Er du allerede medlem, kan du læse hele artiklen i
Garderbladet November 2021 ved at klikke her
.