.

.

Årgangsparade 2019

Skønt kalenderen sagde maj måned, mindede vejrudsigten nærmere om en udsigt man kunne forvente for november måned. At man har slået maj og november paraderne sammen til én årlig parade, så således ud til også at efterlade et aftryk på vejret. Vejrudsigten blev dog tidligt søndag morgen d. 5. maj gjort til skamme, da solen viste sig og sendte en lun forårsfornemmelse ned over eksercerpladsen på Livgardens Kaserne.
Tekst: APR-12 Andreas Dalsgaard – juni 2019

Vejrudsigten til trods, havde et rekordhøjt antal gamle gardere fundet vej til den gamle barak for at hylde sig selv, hinanden og naturligvis Den Kongelige Livgarde. De 1000 fortrykte paradeprogrammer, som DG uddelte ved porten til kasernen, rakte med nød og næppe, når blot hver tredje mand i porten kunne se mod hos sidemanden.

Allerede klokken 8, da porten åbnede, havde en forsamling på de første 50 gardere stimlet sig sammen på Gothersgade, klar til at genindtage kasernen. Herfra og frem til klokken 10 strømmede gamle gardere af alle årgange ind ad porten i hobetal. Taxa efter taxa ankom til porten, og ud væltede jubilarer, der med sikkerhed havde hørt til blandt nattens sidste troende på jagt efter soldatertidens foretrukne alter.

Som Post For Gevær bliver man for alvor afprøvet, når 1500 gamle gardere genforenes med soldaterkammerater, og vrøvlevulkanerne samtidig går i kroniske udbrud med minder og soldaterhistorier. Garderne ved porten klarede dog opgaven med et stort og smilende overskud, der fik de alle til at føle sig hjerteligt velkommen på kasernen. Prøvelsen kulminerede med en alarm på kasernen, hvor PFG, som ordren lyder, måtte tilbagehold de gamle gardere på hver sin side af hegnet. En hastig forstærkning måtte kaldes til porten for at standse massen af gamle gardere i at bevæge sig gennem lågen. Instruks på instruks blev givet, mens hver enkelt nytilkomne forsøgte sin entré på kasernen. Da alarmen endelig blev afblæst, slog massen af gardere gennem porten som bølgerne på stranden, og spredte sig derpå ud til de respektive årgange.

På græsplanen, hvor paraden tager sin opstilling, kæmpede DG forretningsfører Jan Stoltenborg med præsidiet om at anbringe årgange på de rigtige pladser, i de korrekte rækker og geledder. For de flestes vedkommende vil det formentlig være en nemmere opgave at få en flagknop til at svæve, end at kommandere jubilarer på plads midt i genforeningsglæden. Til syvende og sidst lykkedes man dog med at opstille paraden, og her fik man endelig en fornemmelse af det samlede antal fremmødte gamle gardere.

Fra hjørnet af græsset til højre for Rosenborg strakte paraden sig rundt i det første og andet hjørne, til langt ned forbi Garderstatuen foran kasernebygningen. I 4 geledder med årgangsformanden som kommandør, blev de gamle gardere budt velkommen af præsident Jens Crone, der i sin tale fandt lejlighed til finde en passende nostalgisk tone frem:

”På denne så traditionsrige plads, Livgardens Kaserne, har vi alle sammen ydet vores for den siddende monark, og hver især påtaget os den opgave, der har hvilet på Livgarden i hundredvis af år. Livgardens Kaserne er for mig en helt specielt bygning, hvor mindernes engle og dæmoner på godt og ondt fylder i erindringen. Sådan tror jeg, at alle andre også har det. Jeg håber, at I får tid til at udveksle jeres historier og minder. Det er trods alt blandt gamle gardere, at man finder de bedste tilhørere for røverhistorierne”

Herefter inspicerede Chef Livgarden, oberst Mads Rahbek de gamle gardere. Først efter inspektion af en hel langside nåede Rahbek denne gang til årgange, der har forrettet tjeneste i oberstens levetid. Om dette faldt da også en bemærkning, til stor underholdning for de indtrådte gardere. I sin tale måtte Rahbek da også tilføje, at han ikke har set en årgangsparade med talmæssigt modstykke i sin tid.

Traditionen tro overdrog Livgarden sin fane til de gamle garderes højre fløj, hvorefter det var paradens tur til at hilse Chef Livgarden. Paradens størrelse bevirkede i år, at de forreste årgange allerede havde passeret Chef Livgarden og taget opstilling på plænen igen, før de sidste årgange endnu havde sat i gang, og gået sin runde på eksercerpladsen. Alle kom dog undertiden forbi Chef Livgarden, hvem man ikke kan belaste, hvis en smule syre i armen skulle have vist sig, efter at have hilst de 1500 passerende gamle gardere.

Paraden afsluttedes med en kranselægning ved Garderstatuen, hvor man mindedes Livgardens faldne soldater. Herefter blev paraden opløst, og de gamle gardere strømmede igen ud til den civile verden for, for en kort stund, at genindtage hovedstaden med soldaterkammeraterne.