.

.

Nyheder  Ι  Historie

Dér hvor vi holder vagt: Rosenborg

Alle, der har gået vagten omkring Rosenborg Slot, husker 8-tals ruten, også kaldet ”Silverstone”, omkring det gamle lystslot. Men hvor mange mon husker, hvorfor Kong Christian 4. byggede slottet, hvornår kasernen kom til, og hvilken betydning opførelsen af slottet fik for det gamle København? 
Tekst: FEB-75 Jesper Asmussen – August 2016

Rosenborg Slot

Rosenborg Slot er et kongeligt lystslot, der oprindelig blev opført i 1606 for kong Christian 4. som et mindre lysthus i en have lige uden for byens daværende volde, men omgivet af sit eget voldsystem, sin egen befæstning.

Kongen havde opkøbt omkring 40 grunde herude på det fri land, hvor københavnske borgere siden 1500-tallet havde indrettet køkkenhaver, og her ønskede kongen altså at opføre sit lille slot. I 1629 begyndte Christian 4. at rykke hele middelalderbefæstningens østlige side op fra Gothersgade ved Nørrevold til Vingårdsstræde ved Kongens Nytorv og flyttede den bag Nyboder, hvor den endnu ses i hele Østre Anlæg – og dermed kom Rosenborg til at ligge inden for voldene.

Rosenborg blev bygget som et lystslot, en sommerbolig, hvor kongefamilien kunne være om sommeren, når dunsten i København bag de gamle volde blev for slem. Det lyder mærkeligt, for i dag ligger Rosenborg midt i byen; men det var anderledes dengang, kong Christian 4. boede med sin familie på det gamle Københavns Slot.

Da lå Rosenborg i en landlig idyl omgivet af marker og uden huse i nærheden, og der blev snart indkøbt et betragteligt antal træer og buske, æble-, pære-, valnødde-, kvæde- og figentræer, som skulle plantes omkring det kongelige lysthus. Dermed var grunden lagt til Kongens Have, som er hovedstadens ældste haveanlæg. Gennem årene skaffedes mange eksotiske planter og træer, fx fersken-, mandel- og morbærtræer, og i 1633 blev ikke færre end tusind hvide rosentræer hentet hjem fra Holland.

Slottet, der først i 1624 fik navnet Rosenborg, er opført i nederlandsk renæssancestil (ligesom Børsen og Frederiksborg Slot) af røde mursten med vandrette bånd. Rosenborg Slot blev kun sjældent benyttet af kongehuset i 1700- og 1800-tallet, og i 1838 blev det taget i brug som ramme om Rosenborgsamlingen.

Riddersalen [Den Lange Sal] på anden etage i hele husets længde blev omkring 1620 udsmykket med malerier forestillende bl.a. de syv livsaldre, og Rosenborgtapeterne (vægtæpper) gengiver motiver fra kong Christian 5.s militære sejre i den skånske fejde 1675-79, som Danmark i den sidste ende intet fik ud af. Også salvingstronen (enevoldstronen, beklædt med narhvaltand) og de tre store sølvløver har deres plads i Riddersalen, og inde i Kongens Have (Rosenborg Have) findes endnu Damegangen og Kavalérgangen samt Herkulespavillonen.

Rosenborg var et moderne slot. Oppe fra taget havde kong Christian 4. en fin udsigt og et snedigt talerør ned til slottet, som han kunne tale igennem. Majestæten morede sig med mekanik og kunne fra sit værelse med en vinde selv rulle broen op og ned, og han havde endda en opfarende stol (elevator), så han kunne hejse sig – eller lade lakajerne gøre det for sig – fra etage til etage.

Midtpartiet i det lange hus er »Lysthuset med de fire forgyldte Knapper« fra Christian 5.s tid. I 1742 blev det bygget sammen med orangeri- og pommeranshusene til en lang bygning med en mindre pavillon i hver ende. Fra balkonen over arkaden var der udsigt over det fine franske haveanlæg. Øster Voldgade løber bagved bygningen, hvor træerne står ved Østervold, og Gothersgade løber ude af syne til venstre.

Orangeriet ved Rosenborg Slot

I kong Christian 5.s tid opførtes et nyt lysthus – »Lysthuset med de fire forgyldte Knapper« – efter de gyldne knapper, som sad på tagets hjørner. I nærheden af dette lysthus var også opført nogle orangeri- og pommeranshuse, som med stor bekostning var indrettet således, at kobbertagene var forskydelige, så de kunne åbnes og lukkes efter behov.

Alle husene blev i 1742 ændret og bygget sammen på en sådan måde, at lysthuset kom til at ligge som midtparti i et næsten 300 meter langt anlæg, som kaldtes for Laurierhuset. I en del af det lange hus stod laurbærtræer, »som ere af en i disse Nordiske Lande usædvanlig stor Høyde og Tykkelse«, og som »alle staae frie i Jorden, og ey, som ellers brugeligt er, i Balger [baljer]«. Man kan derfor forstå betydningen af, at taget kunne skydes til side om sommeren.

I 1785-86 blev bygningen kraftigt ombygget og indrettet til kaserne for Livgarden. Kasernens mure er rester af orangeribygningen. Ved påsketid i 1786 flyttede Den Kongelige Livgarde til Fods ind i sin nye kaserne; dog kan man se i folketællingen fra 1. juli 1787, at dusinvis af menige gardere – de fleste ugifte – alligevel har boet til leje i en stor ejendom ejet af justitsråd Dreyer i gaden Pustervig 10 i Rosenborg Kvarter med danske navne som fx Anders Johansen 21 år, Mads Madsen 26 år, korporal Asmund Terkelsen 29 år. Kasernen har formentlig endnu ikke været helt udbygget og klar til alle garderne, som skulle tælles i hundredvis. (Denne gades navn kunne hidrøre fra, at der til tider kunne være sumpet, så navnet kunne komme fra det tyske pus eller putz; men det det kan også være taget fra ordet »kulpuster«, et slangord for en smed).

Landkort over København anno 1850 nogle få år før byportene blev nedrevet, og voldene efterhånden faldt. Treårskrigen er netop overstået, og i samme år kunne man optælle 135.641 københavnere inden for voldene og 1.414.648 indbyggere i hele Danmark (10,43 % har altså boet i hovedstaden). I 1855 var Københavns indbyggertal steget til 143.581. De forskellige bykvarterer, fx Rosenborg Kvarter (gulligt midt i kortet), ses at stå i ulige farver, og det meste af de tre brokvarterer, forstæderne, ses i grålig farve.

Nykøbenhavn og Gammelkøbenhavn

Da Christian 4. omkring 1640 have fået rettet Københavns Østervold ud fra Nørregade til Sankt Annæ Skanse, lagde han grunden til det, som senere blev kaldt Nykøbenhavn. Hidtil havde volden løbet langs den nuværende Gothersgade, og den nye bydel skulle næsten fordoble hovedstadens areal.

Nykøbenhavn var det første væsentlige eksempel på byplanlægning i Danmark i stor skala, og med sine gader i rudemønster adskiller gadenettet i bydelen sig meget fra middelalderbyens buede gader anlagt efter behov og tilfældighed. Grænsen imellem Nykøbenhavn og dét, der forstås som Gammelkøbenhavn (middelalderbyen), gik altså, hvor Gothersgade løber i dag. Kongen sløjfede den gamle voldlinje og byggede en ny Østervold med seks bastioner, der lå som en beskyttede arm om det nye. På denne måde blev byen altså to gange så stor.

Kong Christian 4. samt en arkitekt, der viser en tegning frem. Kongen giver antagelig anvisninger til arkitekten om planlægningen af Nykøbenhavn. Bag kongen krydser vore dages Gothersgade og voldgaderne hinanden, og kunstmaleren har befundet sig i nutidens Botanisk Have. I baggrunden ses Rosenborg Slot, som dengang lå landligt uden for byens volde. Øster Voldgade vil fra midten af 1600-tallet komme til at strække sig foran slottet, hvorfor Nykøbenhavn vil komme til at ligge til venstre i billedet.

.