.

.

Nyheder  Ι  Historie

Dér hvor vi holder vagt: Kastellet

Kastellet er et fæstningsværk i Københavns nordlige ende, og det betegnes som et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa. Kastellets oprindelige navn var Citadellet Friederichshavn (senere Citadellet Frederikshavn og dernæst Københavns Kastel), idet det blev opkaldt efter kong Frederik 3.
Tekst: FEB-75 Jesper Asmussen – Marts 2018

Kastellet

Kastellet har en forløber, der blev opført af kong Christian 4. i begyndelsen af 1620’erne, kaldet Sankt Annæ Skanse. Denne var en del af Københavns forsvar mod søsiden, men blev af ukendte årsager ikke færdiggjort i Christian 4.s tid. Det blev derfor kong Frederik 3., som forstærkede og udbyggede skansen efter svenskeskrigene og belejringen af hovedstaden i 1658-60.

Til formålet blev den kendte hollandske ingeniørofficer Henrik Rüse (senere adlet som lensbaron Rysensteen) tilkaldt for at om- og udbygge skansen til et femtakket stjernemønster med en bastion ved hver vinkelspids, det hele omgivet af en voldgrav. Nogle af byggematerialerne kom fra Christian 4.s aldrig fuldførte Sankt Annæ Rotunde, som ikke lå langt væk, og heraf byggedes stokkene [barakhusene, som minder om Nyboder], hvori hver soldat havde omtrent 2½ m2 til rådighed.

Med årene fik bygningerne navne efter deres funktion: Generalstok – her boede Kastellets kommandanter før, at kommandantgården blev opført i 1725. Artilleristok husede fæstningens artillerister, og Stjernestok, Elefantstok, Svanestok og Fortunstok blev opkaldt efter de marketenderier, der hørte til barakken. I marketenderierne blev der solgt mad, drikkevarer, tobak og andre daglige fornødenheder til soldaterne. I 1670 var fæstningen bestykket med 94 stykker skyts, så Kastellet var godt armeret.

 

Norgesporten sprængt

Kongeporten (tidligere Sjællandsporten), som vender ind mod byen, er den fineste af Kastellets to porte, som i øvrigt minder meget om Københavns fire byporte, der blev revet ned i 1850’erne. I den modsatte ende findes Norgesporten, som formentlig har navn efter den ene del af dobbeltmonarkiet Danmark-Norge, som bestod til 1814.

Det var Norgesporten, som blev sprængt tidligt om morgenen den 9. april 1940, da Danmark blev besat af Tyskland. Kastellet husede dengang såvel den kommanderende general som generalstaben, så var det var vigtigt for tyskerne, at de fik magten over Kastellet lige fra begyndelsen af besættelsen. Tyske soldater var i stort tal løbet op fra Langelinie og kom hurtigt frem til Norgesporten, som var lukket og låst. Derfor anbragte fjenden en sprængladning på porten og sprængte den i luften … hvorefter de strømmede ind i Kastellet med råb om, at de kom som venner. Den mindre danske vagt på otte-ni mand blev hurtigt overvundet, og Kastellet var hermed besat.

Norgesporten har endnu dystre mindelser fra den 9. april 1940. Låsen på porten blev blæst over to hundrede meter ind i Kastellet ved sprængningen, men den eneste, som kom til skade, var en af de tyske underofficerer, der blev såret, da han ikke nåede at komme væk i tide. Tårnene ved Norgesporten har rummet varetægtsarrest; men det sydlige tårn tjente også som bolig for en ugift underofficer. Foto: Mikkel Grønlund.

I dansk tjeneste

Henrik Rüse gik i 1661 i dansk tjeneste med titel af generalkvartermester, overinspektør for samtlige fæstninger samt oberst til fods for et af landets fem infanteriregimenter. Rüses indkomst var 3.000 rigsdaler årligt, hvilket var tre gange så meget som en højtstående dansk officer kunne opnå, og bygmesterens kontrakter med kongen på anlæggelsen af Kastellet beløb sig til 204.786 rigsdaler. Oberst Rüse satte sine egne soldater, omkring tusind mand, ind på arbejdets udførelse, men han havde ry for at være hårdhændet, af hvilken grund soldaterne klagede over behandlingen, som de var udsat for. Den 28. oktober 1664 stod Kastellet så meget færdigt, at to kompagnier af Den Kongelige Livgarde kunne flytte ind.

Henrik Rüse havde stor erfaring med fæstningsbyggeri rundt omkring i Europa, hvorfor kong Frederik 3. tilkaldte ham til at om- og udbygge Sankt Annæ Skanse til Kastellet. Rüse stod senere bag projekteringen af de store udvidelser af Københavns og Christianshavns volde, der blev foretaget i årene 1667-70. Den yderste bastion mod Kalvebod Strand fik endda Rüses navn, Rysensteens Bastion. Rüse stod også for mindre ting, fx var det også ham, som tegnede skamstøtten over landsforræderen Corfitz Ulfeldt på Gråbrødretorv. Det Kongelige Bibliotek.

Det Kongelige Hus

Da Henrik Rüse i 1660’erne omdannede den tidligere Sankt Annæ Skanse efter et helt moderne mønster, var det tanken at indrette det nye kastel som en lilleputby, der foruden volde og grave også rummede huse, bageri, bøssemagerværksted, torv, slot og kirke; men kun de rent militært betonede anlæg var gennemført, da bygmesteren afleverede sit værk.

Hvor kirken ligger i dag i forbindelse med den store alarmplads (mønstringsplads), havde man oprindelig planer om at opføre et mindre slot, og her kunne kongen søge tilflugt og tage ophold omgivet af mere end 1.800 soldater, hvis det skulle blive nødvendigt for ham at bortfly København.

Tanken om at bygge et slot netop her gik tilbage til Christian 4.s tid, hvilket ikke var kommet til udførelse, men meningen var altså, at der nu skulle opføres et nyt barokt slot i Kastellet kaldet Det Kongelige Hus, hvor kongen med familie og hof kunne tage ophold. Slottet skulle virke fremherskende i Kastellet, og dets størrelse svarede til sammenligning nogenlunde til Gyldenløves Palæ [Charlottenborg Slot] på Kongens Nytorv, som blev påbegyndt få år senere.

Med sin belvedere [udsigtsplads] rakte Kastelslottets højde op i 21 meter, og lægges spiret til, ville 37 meter nås, hvilket er godt det samme som Rundetårns højde. Hele slottet skulle kun have 87 rum, da det ikke var tilsigtet som residensslot, men som et tilflugtssted i tilfælde af, at kongen ikke kunne være i sikkerhed andre steder end her. På samme plads blev der i stedet i 1704 opført en kirke.

Slottet blev dog aldrig bygget, for da borgerne hørte om det, blev de meget fortørnede over, at kongen, efter at de havde hjulpet ham til at blive enevældig hersker i et arvekongerige, ikke stolede mere på dem, and at han ville have sådan et tilflugtssted. Kongen opgav formentlig slotsbyggeriet for at formilde sine støtter.

Fra vest og mod urets retning kaldes Kastellets fem bastioner: Kongens, Dronningens, Grevens, Prinsessens og Prinsens Bastion, og på Kongens Bastion står fæstningens vartegn, Kastelsmøllen [Kongens Mølle], som fremstillede mel til fæstningens bageri. Det var så godt mel, at selv den danskfødte kejserinde Dagmar ville have brød bagt af mel fra Kastelsmøllen til sin øllebrød, og hver femte dag afgik skib med friske brød til Rusland. På Kastellets fødselsdag den 28. oktober drejer møllevingerne rundt. Foto: Mikkel Grønlund.

Fængslet

Kastellets arrestbygning fra 1725 er bygget op ad kirken med lange huller fra fængselscellerne ind til kirkerummet, så fangerne »ubeset« kunne følge med i og påhøre gudstjenesterne, uden at de i lænker skulle føres ind i kirken. Dette blev i midten af 1700-tallet beskrevet således: »… som gemeenlig Stats-Fanger i dette Castel blive bevarede, saa er Fange-Huset med Kirken saaledes indlemmet, at alle Arrestanter kand høre Prædiken, og saaledes bivaane Gudstjenesten, uden at føres til Kirken, eller have særdeles Prædiken hos sig«.

Efter hofrevolutionen i 1772 afventede her i Kastellets fængsel grev Struensee samt grev Brandt gennem tre måneder deres henrettelser – lænket til væggen bag gittervinduet til venstre for døren i bygningen Fortunstokken, og forhørene af dem fandt sted i parolestuen i kommandantbygningen, som er det gule hus i den modsatte ende af kirkepladsen. Her bekendte Struensee sit forhold til dronning Caroline Mathilde, og i et forhør af dronningen på Kronborg Slot den 9. marts 1772 bekræftede hun alting.

Sagen gik sin gang, og folkestemningen var i højeste grad imod de to fængslede grever. Til Struensee var der udarbejdet 506 spørgsmål og til Brandt 184. Den 25. april trådte Struensees forsvarer, højesteretsadvokat Peter Uldall, ind i hans celle og sagde: »Hr. greve, jeg bringer Dem et slet Budskab« – og overrakte ham et afskrift af dommen, som forkyndte: »Greve Johan Friedrich Struensee bør sig selv til velfortjent Straf og andre Ligesindede til Eksempel og Afsky have forbrudt Ære, Liv og Gods og være degraderet fra hans grevelige og al anden forundt Værdighed og hans grevelige Vaaben af Skarpretteren at sønderbrydes. Hvorefter Johan Friedrich Struensees højre Haand ham afhugges og dernæst Hovedet, Kroppen parteres og lægges paa Stejle, men Hovedet med Haanden sættes paa Stage«.

Grev Brandts straf var enslydende. Foruden J.F. Struensee bragtes også hans to brødre, justitsråd C.A. Struensee og løjtnant G.C. Struensee, til Kastellet, og ligeledes livmedikus [livlæge hos en fyrstelig person] Christian Berger, generalløjtnant P.E. von Gähler, fru Christine Sophie Gähler samt et par andre, som i den sidste ende ikke fik dødsstraffe.