.

.

Nyheder  Ι  Historie

Dér hvor vi holder vagt: Fredensborg

Hvem byggede Fredensborg? Hvorfor kom det til at hedde Fredensborg? Og hvorfor opstod de velkendte Fredensborg-dage? Det kan gammel garder FEB-75 Jesper Asmussen svare på.
Tekst: FEB-75 Jesper Asmussen – Februar 2018

I begyndelsen af 1700-tallet ejede den danske kongemagt det meste af Nordsjælland, som fortrinsvis blev benyttet til jagtterræn og hesteopdræt. Ved afslutningen af Store Nordiske Krig bød kong Frederik 4. sin overgartner og arkitekt, Johan Cornelius Krieger, at bygge et lille sommer- og jagtslot på en grund, som kongen ejede ved østsiden af Esrum Sø. (Samme arkitekt og havekunstner tegnede også Frederiksborg barokke slothave i Hillerød).

Der lå i Fredensborg på Asminderød Overdrev i forvejen en enkelt ladegård, gården Østrup, som blev revet ned i forbindelse med det kongelige nyanlæg. Sommerslottet skulle efter barokkens mønster opføres i tæt forbindelse med et haveanlæg, og senere voksede en hel by op sydøst for slottet – som fik samme navn som kongeslottet.

Den dansk-norske Frederik 4., Tordenskiolds konge, holdt ugentlige audienser, hvor enhver kunne få kongen i tale med ønsker eller klager. Udenrigspolitisk var hans regeringstid præget af den store nordiske krig, hvor Danmark i to omgange, 1700 samt 1709-20, var i kamp imod Sverige. Da krigen sluttede endeligt i 1721 var Fredrik 1. Sveriges konge, som i øvrigt var i familie med den danske konge.

Fredensborg Slot

Fredslutningen for Store Nordiske Krig fandt sted på Frederiksborg Slot i Hillerød den 3. juli 1720, som afsluttede Danmarks elleve års lange krigsdeltagelse. Til minde om freden blev det endnu ikke færdigbyggede slot kaldt »Fredens-Borg«. Først den 11. oktober 1722, på kongens 51-års fødselsdag, blev Fredensborg Slot indviet ved en stor fest.

Slottets navn er dobbelttydigt. Vi ved, at slottet blev rejst samtidig med den nogenlunde heldige afslutning af krigen med Sverige, men dets navn skulle sikkert også hentyde til, at kongen kunne trække sig tilbage hertil for uden alt for megen hofetikette samt for at nyde naturen og en omgangsform, som efter tidens strenge krav kunne kaldes »tvangfri«. Ifølge overleveringen var det de penge, der var afsat til krigen, som anvendtes til slotsbyggeriet.

Et kongeligt køretøj med tre spand heste samt forridere er på vej ud fra slottet i sydlig retning ned ad Slotsgade. Slottet med Kuppelsalens høje tårn knejser i baggrunden bagved et nu nedrevet porthus. Slotskirken med tårnspir anes rage op i højre side, hvor Nordmandsdalen befinder sig næsten lige bagved. Kancellibygingen anes skråt overfor kirken bagved nogle høje træer helt ude til højre.

Fredensborg-dagene

I kong Christian 9.s lange regeringstid fik slottet atter en storhedstid med de såkaldte Fredensborg-dage, hvor Europas fyrster samledes på ferieophold samt efter sigende styrkede freden. Siden har slottet været regenternes foretrukne slot i foråret og efteråret. Kong Christian 9., kaldet Europas svigerfar, som igennem sine børn leverede konger og dronninger til såvel England, Grækenland og Rusland, samlede ofte sin internationale familie på Fredensborg Slot, som derved blev et af de mest populære kongeslotte i Europa.

Under et af disse sommerbesøg skulle nogle af de øvrige kongelige have klaget over »uartige børns opførsel« … som imidlertid viste sig at være den kåde zars værk. Zaren havde i morskab fra første sal kastet en spand vand på den svenske kong Oscar 2., som snart fortørnet tog hjem til Sverige.

Det er en gammel tradition, at besøgende kongelige personer og præsidenter skrev deres navn med diamant på slottets vinduer vendt ud mod parken, således også det svenske kongepar i 2007, kong Carl 16. Gustaf og dronning Silvia samt kronprinsesse Victoria.

»Kejserens Villa«, Kejserens Vej 1 (et par hundrede meter sydøst for slottet), blev købt af zar Alexander 3. i 1885 så han havde sit eget private hjem her. Huset ejedes indtil da af en herredsfoged, som havde regnet med at bo her i sit otium, men han måtte nødtvunget af personlige økonomiske årsager sælge huset til zaren for 25.000 kroner.

Zar Alexander 3. af Rusland og zarina Maria Feodorovna (prinsesse Dagmar) i midten af maleriet med Europas svigerforældre til venstre i sofaen: kong Christian 9. og dronning Louise (Dagmars forældre). Kronprins Frederik (den 8.) (stående bagved zaren) var gift med kronprinsesse Louise (siddende i rød kjole foran zaren), som var svensk-norsk prinsesse, døbt Lovisa. De blev forældre til den senere kong Christian 10. af Danmark samt kong Håkon 7. af Norge.

Nordmandsdalen

Nordmandsdalen findes i Fredensborg Slotspark, og for at for at finde oprindelsen til denne særprægede dal, skal man tilbage til midten af 1700-tallet, da Danmark og Norge hørte til samme rige.

I den norske by Bergen boede Jørgen Christensen Garnaas, kaldet Jørgen Postfører. Han uddelte post på Norges vestkyst; men i sin fritid snittede han små trædukker og iklædte dem de dragter, som han kendte fra sin postrute. Derefter sendte han dukkerne til Det kongelige Kunstkammer i København. Efter nogle år kunne billedskæreren foretræde kong Frederik 5., og fik en bestilling på udførelsen af små hvalrostand-dukker på baggrund af trædukkerne.

Disse figurer dannede grundlag for udførelsen af en række sandstensskulpturer udført af hofbilledhugger Johann Gottfried Grund i naturlig størrelse, som altså forestiller norske bønder, fiskere og andet godtfolk. Siden kom også figurer fra Færøerne med. Det var temmelig usædvanligt for tiden, at man afbildede ganske almindelige mennesker, men i parken kunne kongen altså se, hvordan hans undersåtter tog sig ud. Man mener, at kongen selv var idémanden bag anlægget.

Den barokke Nordmandsdal i Fredensborg Slotshave er udformet som et amfiteater med tre skarpt profilerede terrasseanlæg. På forhøjningen i midten af anlægget er opsat en centralsøjle, hvis tinde er prydet med en forgyldt kugle og med figurer fra bestemte egne i Norge i baggrunden. Da Danmark tabte Norge i 1814 fortrængtes Nordmandsdalen gradvist af den folkelige danske bevidsthed.

.