.

.

Nyheder  Ι  Historie

Dér hvor vi holder vagt: Christiansborg

Absalons borg var den første bygning, som lå på det sted, hvor Christiansborg Slot findes i dag. Siden da har borgen været ombygget, nedbrændt og genopbygget adskillige gange. Selvom Kongefamilien ikke længere residerer på slottet, så har Livgarden fortsat vagtopgaver ved den historiske borg. 
Tekst: FEB-75 Jesper Asmussen – Oktober 2016

Absalons borg

Absalons borg var den første bygning, som lå på det sted, hvor Christiansborg Slot findes i dag. Biskop Absalon af Roskilde opførte ifølge krønikeskriveren Saxo Grammaticus i 1167 en borg på en lille holm i farvandet ud for den mindre by, Havn – imellem Sjælland og Amager.

Borgen bestod af en ringmur af kridtsten, som omgav en borgplads, hvor der lå enkelte bygninger opført af tegl. Ved Absalons død i 1201 overgik borgen til Roskilde Bispestol, men få årtier senere begyndte en langvarig magtkamp, hvor herredømmet over borgen bølgede frem og tilbage mellem Roskildes biskopper og kongemagten, og borgen var også flere gange under angreb fra bl.a. det tyske hanseforbund med det stærke Lybæk i spidsen. Under alle omstændigheder var borgen et betydeligt værn imod middelalderens sørøvere og andre fremmede fjender, hvilke da også med iver søgte at ødelægge den.

Allerede i 1248 blev befæstningsanlægget angrebet og afbrændt af lybækkerne, som var ængstelige for Københavns stigende betydning som handelscentrum, og borgen, byen og dens omegn blev plyndret i 1259 af den vendiske fyrst Jaromir (Jarmer) af Rygen.

I slutningen af 1360’erne stod kong Valdemar Atterdag overfor et stidbart sammenløb af Mecklenburg, hansestæderne, Holsten, hertugdømmet Slesvig og mange oprørske jyske stormænd. I 1367 erklærede hansaen med Lybæk i spidsen krig, da de følte deres handel og skibsfart truet, og de angreb derfor København i 1368 … hvilket endte med dansk nederlag. Kong Valdemar måtte rømme Danmark for blandt andet at skaffe sig forbundsfæller, og i mere end et år opholdt han sig ved det nordtyske kejserhof.

Inden Valdemar Atterdag drog udenlands, udnævnte han den loyale drost, Henning Podebusk, til »Danmarks Riges Høvedsmand«; men borgen blev brudt ned af hansestæderne, som efter erobringen sendte et halvt hundrede stenhuggere op for at ødelægge den – sten for sten, helt til grunden. Dronning Margrete 1. klagede i 1375 over, at borgen var helt ødelagt. Derefter er den ikke blevet genopført i sin gamle skikkelse, men det første Københavns Slot blev anlagt på dens ruiner.

Borg samt Københavns Slot, dukkede op i forbindelse med opførelsen af det nuværende Christiansborg Slot i begyndelsen af 1900-tallet. Absalons borg bestod af en op mod fem meter høj ringmur, som omsluttede en borggård med forskellige bygninger opført i tegl.

Københavns Slot

Københavns Slot var både et kongeslot og et fæstningsanlæg, der fra 1370’erne til 1731 lå på det sted, hvor Christiansborg Slot ligger i dag. På ruinerne af Absalons borg opførtes en ny borg, som med tiden fik navnet Københavns Slot. Den nye borg blev bygget som en ringborg med en voldgrav omkring og et stort solidt tårn som indgangsparti. Københavns Slot stod i flere hundrede år, og konge efter konge byggede om på slottet i flere forskellige stilarter. Erik af Pommern har formentlig tilføjet Blåtårn, Christian 3. ændrede i 1550’erne kongefløjen i renæssancestil, og Christian 4. gav Blåtårn dets store spir med de tre kroner.

Københavns Slot i 1690’erne. Blåtårns beliggenhed passer med nutidens Christiansborg Slotstårn med Kongeporten. I baggrunden ses Børsen samt Holmens Kirke.

Det første Christiansborg

I 1660 blev Danmark et enevældigt kongerige, og de danske konger fandt efterhånden det middelalderlige Københavns Slot for lille og for umoderne til deres magt og vælde. I 1731 blev det gammeldags Københavns Slot derfor revet ned, og kong Christian 6. byggede et nyt på samme plads efter tegninger af Elias David Häusser, som også er kendt for Kommandantgården og statsfængslet i Kastellet.

Det første Christiansborg Slot stammer fra 1740 og er opkaldt efter kong Christian 6. Det var et firefløjet senbarok-palads med ridebane, hofteater og slotskirke – et meget stort og kostbart slot efter europæiske forhold. Slottet rummede et hof på næsten 1.000 personer og var på daværende tidspunkt det største slot i Nordeuropa med sine 348 sale, værelser og gemakker, og i vinduerne var indsat 17.790 ruder. Desuden var der to »Machinstole« [elevatorer] som kunne »gaa Commode op og ned« med de kongelige personer, når lakajer hev og trak i snoreværket.

Slottet havde kostet en anselig sum penge, tre millioner rigsdaler, som svarede til værdien af alt jordegods på Sjælland, og et par tusinde mand havde været beskæftiget på byggeriet. Samtidig med, at Christiansborg blev opført, lod dronningen, Sophie Magdalene, bygge Hirscholm Slot i Hørsholm, og i Jægersborg Dyrehave byggede kongen sig et lille jagtslot, Eremitagen.

På den brolagte slotsplads til højre ses en bærestol fremført af to mand, og inde i sidder måske en fornem dame med lang kjole, som endelig ikke måtte slæbes hen ad de snavsede fortove. Ved siden af til højre ses en deling soldater til fods, formentlig slotsvagten fra Livgarden til Fods eller fra Grenaderkorpset. Rytterne ude til venstre er Den Kongelige Livgarde til Hest, som bestod i tiden 1661-1866. Fine kareter kører på pladsen, og forbilledet er i det hele taget det franske Versailles.

I et halvt århundrede udfoldede der sig et storslået hofliv på Christiansborg under de enevældige konger Christian 6., Frederik 5. og Christian 7, og det er bl.a. på Christiansborg Slot, at en af danmarkshistoriens mest berømte kærlighedshistorier fandt sted, nemlig trekantsdramaet imellem den gale konge, Christian 7., hans unge dronning, Caroline Mathilde og hendes elsker, den ærgerrige livlæge grev Struensee.

I 1794 udbrød der brand i Christiansborgs hovedfløj. Ulykken indtrådte den 26. februar 1794 om eftermiddagen, da en heftig ild pludselig brød ud i arveprinsens gemakker, og i løbet af natten lagdes hele hovedbygningen i aske således, at kun de rygende, sværtede og vaklende mure stod tilbage. Halvfjerds-firs mennesker var omkommet i flammerne under deres heltemodige redningsarbejde.

Kongefamilien spredtes bagefter i byen. Kong Christian 7. blev bragt til militærakademiet i Gjethuset på Kongens Nytorv, indtil han sammen med kronprinsen fik ophold hos grev A.P. Bernstorff i Bredgade, prinsesse Louise Augusta fik husly hos grev Schimmelmann i samme gade, mens arveprins Frederik og hans moder, enkedronning Juliane Marie, flyttede ind på Rosenborg Slot. Ikke længe efter købte kongen A.G. Moltkes Palæ [Christian 7.s Palæ] samt C.F. Levetzaus Palæ [Christian 8.s Palæ], to af de fire palæer, vi i dag kender under ét som Amalienborg Slot.)

Hovedindgangen til det første Christiansborg i senbarok stil med de to kronede pavilloner. I forgrunden ses Marmorbroen over Frederiksholms Kanal med skilderhuse i hver side, hvor garderne var parate til at løfte bommen over vejen, når kongelige køretøjer skulle ind og ud. Marmorbroen kostede 50.600 af de 2.700.000 rigsdaler, som det kostede at bygge hele slottet, og 88.000 rigsdaler gik til møbler). Bygningerne rundt om ridebanen er bevaret til vore dage, da de overlevede branden i 1794 og bombardementet i 1807.

Christiansborg Slot

Christiansborg Slot er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, og for højesteret samt statsministeriet. Desuden anvender Kongehuset fortsat flere dele af Christiansborg, herunder de kongelige repræsentationslokaler, slotskirken og de kongelige stalde.

Det nuværende slot, som blev indviet i 1928, er det tredje Christiansborg i rækken af bygninger med samme navn, og det ligger på samme sted, hvor biskop Absalons borg blev opført i 1100-tallet. I 1416, da den magtfulde roskildebisp Peder Jensen Lodehat døde, overtog kong Erik af Pommern København, og så har Slotsholmen stort set siden været hjemsted for centralmagten i riget, hvad enten den har været udøvet af valgte konger, arvekonger eller folkevalgte politikere. Erik af Pommern anlagde også byen Landskrone i Skåne som en helt ny by, og han byggede det første Malmøhus lidt uden for Malmø.

Ved Helsingør anlagde han fæstningen Krogen, Kronborgs forgænger, og det var herfra, at han omkring 1425 begyndte at opkræve told, Øresundstolden, af alle de mange skibe, som passerede igennem det danske farvand, Øresund. Med en yderligere fæstning i Helsingborg samt det såkaldte Skånemarked nede i Skånør og Falsterbo, var København kongens magtbase i Øresundsområdet fuldstændig.

Mens det første og andet Christiansborg blev opført af enevoldskonger, skulle det tredje Christiansborg rejses af folkestyret efter Grundloven i 1849. Dette kan ses på facaden: 750 af landets kommuner leverede granitblokke til sokkelpartiet, så det er altså »folket« og ikke konger, Christiansborg hviler på. Over vinduerne i stueetagen er der anbragt granithoveder, som forestiller nogle af landets fremtrædende mænd gennem tiderne.