Den Kongelige Livgarde har brug for JER! 

Så er det op af sofaen for at støtte vores kære gamle regiment!

 

Tekst: Seniorsergent af reserven DEC-83 Brian Kort Rützou 
Næste forsvarsforlig Livgardens endeligt?

Næste forsvarsforlig er i støbeskeen. Udover at flere politikere har lovet forsvaret et ”substantielt løft”, der primært skal anvendes til anskaffelsen af nye kampfly, ligger det fast at der igen skal ske store interne besparelser, for at få regnestykket til at gå op.

Blandt forslagene i det interne sparekatalog er blandt andet nedlæggelse eller transformering af hærens tilbageværende 3 kamptrop-regimenter, herunder Den Kongelige Livgarde. Dette forslag vakte i sommermånederne stor polemik på især de sociale medier, og den forsvarspolitiske netavis OLFI, der var først med detaljerne, blev af flere omgange simpelthen lagt ned.

Den store modstand, som navnlig dette forslag afstedkom gjorde, at forsvarschefen rykkede ud med en melding om at der ikke vil blive ændret på regimenterne. Det må vi gå ud fra står til troende, og det må vi holde ham fast på. Det er naturligvis det politiske niveau som til syvende og sidst træffer de afgørende valg.

Der mangler simpelthen respekt og forståelse for det faktum, at for hærens folk er regimentet det helt centrale og basale omdrejningspunkt

Ud fra et besparelsesmæssigt synspunkt må man sige, at udbyttet af manøvren vil blive særdeles magert. Der udspares samlet set et par håndfulde stillinger i alt ved de 3 regimenter. Men da personellet som oftest omplaceres andetsteds i strukturen, er selve det besparelsesmæssige sigte tvivlsomt. Et andet motiv kunne være ønsket om at ensrette og forenkle strukturerne i forsvaret, hvor hæren adskiller sig som mere omstændig end ”de blå værn”.

Der mangler simpelthen respekt og forståelse for det faktum, at for hærens folk er regimentet det helt centrale og basale omdrejningspunkt, og selve ”kernefamilien”. Vi har brug for at spejle os selv i en historisk ramme i et selvstændigt regiment, som vi kender og elsker og vil gå hele vejen for. Det betyder noget for os om man er husar, dragon eller garder. Det er denne selvforståelse vi vil stå op for. Til syvende og sidst er det kammeraterne og regimentet vi vil gå i krig for.

 

Forslagets konsekvenser

Jeg vil gerne dvæle lidt ved forslaget, så alle forstår hvilken ubodelig skade det vil gøre, hvis det på et andet tidspunkt skulle bringes til torvs igen. Der er ikke tale om at der ikke længere skal gås vagt ved de kongelige slotte og palæer, eller at der ikke skal uddannes og udsendes feltsoldater. Men Den Kongelige Livgarde ville ophøre med at være et selvstændigt regiment, og blive direkte underlagt brigaden, som er nærmeste foresatte myndighed, og har det operative ansvar. Alt ville blive styret i en større ramme af brigadestaben i Slagelse af en række officerer, som ikke nødvendigvis selv er ”gardere”. Og som også er i karrieren, og skifter funktion i tide og utide.

”Regnearksfolkene” forestiller sig, at alt andet vil køre videre som vanligt. Men det kommer ikke til at ske. Det vil blive en helt anden enhed end den Livgarde vi kender i dag, og kan identificere os med. I løbet af kort tid vil de fleste faste folk være væk. Søgt ud i det civile eller andre steder i forsvaret. Det er i forvejen ikke for lønnen eller vilkårene de er her. Det er fordi de har et fantastisk kammeratskab, og trives i og elsker vores regiment. Og når dette ikke er mere, vil det for mange være meningsløst at fortsætte, nu ”familien” opløses.

Uden kontinuitet og dygtige og dedikerede medarbejdere falder det sammen. ”Magien” vil smuldre, og i løbet af nogle år vil vores særlige ånd og traditioner være fuldstændig udvandet af ensretning og kompetencetab, og hele hæren vil være et stort militært voksenuddannelsescenter. Med masser af praktisk uddannelse, men stort gennemtræk og helt uden ånd, holdning, historie og tradition. En ”arbejdsmandshær”. Og er regimenterne først nedlagt, så bliver de ikke oprettet igen. I værste fald risikerer hæren et nedbrud som i SKAT. 

Uden kontinuitet og dygtige og dedikerede medarbejdere falder det sammen.

Skulle der nu sidde enkelte læsere med et overbærende smil og tænke at ”det sker aldrig”, så vil jeg gerne løfte en advarende finger. Intet er helligt! Og slet ikke når der skal spares. Det er hverken første eller sidste gang Den Kongelige Livgarde er foreslået nedlagt eller omlagt. Der er folk i forsvarets øverste ledelse suppleret med eksterne konsulenter, der uden at blinke er klar til at slette 400 års traditioner og militærhistorie, for at få os til at passe ind i et regneark – strømlinet med hærens og forsvarets øvrige personel (som vi på ingen måde ringeagter).

Der er masser af kolde hjerter som intet har til overs for vores bløde værdier som ære, stolthed, traditioner, holdning og historie. Og de bastioner, som ikke bliver heftigt forsvaret, vil blive rendt over ende og kværnet ned i besparelsens malstrøm. Livgarden er ikke noget, som bare består af sig selv. Livgarden består fordi den giver værdi til så mange. Både til forsvaret som helhed (selvom det ikke er alle der anerkender det), men også til de tusinder og atter tusinder af gamle gardere – Jer! som tager en større eller mindre flig af Livgarden med i deres videre liv, som de stolt og kærligt værner om resten af deres dage.

 

Livgarden har brug for JER!

Og nu er vi fremme ved kernen i mit indlæg. Og den er at Den Kongelige Livgarde og De Danske Garderforeninger mere end nogensinde har brug for jeres hjælp og støtte. Hvis I mener noget med det, og føler at Livgarden har beriget jeres liv, som langt hovedparten mener – så er det nu tid til at give tilbage. Give noget igen til Livgarden. Den Kongelige Livgarde er en smuk og sjælden blomst, som skal vandes af jeres støtte og glæde og gode minder og venskaber. På samme måde som I udfører en uundværlig hverveindsats ved at berette om jeres historier og trængsler som rekrutter og gardere.

Og det gør I bedst ved at forblive en del De Danske Garderforeninger. Uanset om I har tid og lyst til at deltage aktivt i foreningslivet. Det kan komme senere. Men betal Jeres kontingent hvert år. Og gå gerne sammen nogle stykker for hver årgang i samme forening, og giv hinanden håndslag på, at I som minimum mødes en gang årligt til foreningens generalforsamling, hvor I som et fast holdepunkt i livet mødes og sludrer lidt om fortid og nutid. Og så kan man melde sig til andre aktiviteter efter lyst og behov. Desuden er Gardernetværk et udmærket supplement, især for de erhvervsaktive.

I skal gøre Jer selv og Jeres kammerater og Den Kongelige Livgarde den tjeneste. For kun med et godt og bredt netværk som støtter Livgarden som en stor ”garde bag garden”, og med mange gode ambassadører der kan træde til og hjælpe når regimentet er truet – har Livgarden en fremtid. Deltag gerne i debatten, lokalt og nationalt. Italesæt overfor omverdenen hvilken betydning Livgarden har haft for Jer. Vær med til at påvirke udviklingen. Følg processen med forsvarsforliget og vær opmærksomme og klar. Hvis det senere på efteråret viser sig at løftet ikke holdes – eller forslaget søges gennemført, serveret i en mere ”spiselig” indpakning, så må vi have alle mand af huse. Så har vi brug for alle Livgardens ambassadører (Jer!) i kampen for Den Kongelige Livgardes fremtid. Der er på ingen måde tale om obstruktion, men alene om anvendelse af de almindelige demokratiske rettigheder som borger i et frit land.

Gør noget! Støt op om Livgarden! Meld dig ind i en garderforening, hvis du ikke allerede er medlem. Prik til gamle kammerater udenfor foreningerne. Vi har brug for at alle gode kræfter samles. Se medlemsskabet som en tak til Den Kongelige Livgarde for alle de gode ting og oplevelser regimentet har givet dig med på vejen i livet. Og giv dit lille bidrag til, at også kommende generationer kan nyde godt af Den Kongelige Livgarde.

 

Hold øjnene åbne og krudtet tørt! Pro Rege Et Grege!

Del artiklen