Dronningens Fødselsdagsgave

14-04-15

 

De Danske Garderforeninger har i dag d. 14. April overrakt Hendes Majestæt Dronningen vore fødselsdagsgaver på Amalienborg. Gaverne blev overrakt af en delegation bestående af Præsident Flemming Rytter, Vicepræsident Jens Crone, Vicepræsident Henrik Gattrup, Vicepræsident Ulrik Baunsgård & Forretningsfører Carsten Rasmussen.

Majestæten fik i gave en muffe i sort bjørneskind med tilhørende opbevarings- og transportkasse påført Dronningens navnetræk og De Danske Garderforeningers logo. Majestæten har flere gange udtrykt en tendens til ”kolde fingre”. Vi håber at muffen vil varme fingrene i fremtiden, så majestæten fortsat kan udfolde sig i sit kunstneriske es. Muffen er fremstillet af sadelmager B. K. Rützou.

Dernæst foregik det hele lidt atypisk. Normalt overdrager Majestæten Dronningens Ur – men denne gang var det DG, der overrakte Dronningens Ur. Majestæten fik i gave et ur med indskriften ”Dronningens Ur”, hvor De Danske Garderforeningers logo ligeledes var indgraveret. Uret er fremstillet af Georg Jensen.

Delegationen kunne efterfølgende berette, at Majestæten blev meget glad for gaverne.

  • Skærmbillede 2015-04-13 kl. 17.06.01
  • Skærmbillede 2015-04-13 kl. 17.05.29
  • Skærmbillede 2015-04-13 kl. 17.05.45
  • Skærmbillede 2015-04-13 kl. 17.05.10
  • Skærmbillede 2015-04-13 kl. 17.04.55

De Danske Garderforeninger ønsker Majestæten et hjerteligt tillykke med hendes 75 års fødselsdag

Share this Post