Vejle og Omegn (GF 32)

Velkommen til Garderforeningen for Vejle og Omegn

Formand
Jens Palmelund
Søkærvej 8
8722 Hedensted
Tlf.: 75 65 06 08
Mob.: 40 58 06 12
k.internet@aab-net.dk 

www.garderforeningenvejle.dk

F_icon.svg

Kort om os

47 gamle gardere samledes d. 29. november 1913 på Teaterhotellet i Vejle og stiftede ”Garderforeningen for Vejle og Omegn”. Blandt initiativtagerne var 10 gamle gardere af samme årgang som den senere Kong Chr. X´s egen årgang 1889. Foreningens 100 års jubilæum i 2013 var således en hjørnesten i vor lange og traditionsrige historie.

Foreningen drives som en traditionel garderforening med månedlige kammerat-skabsaftener, hvor medlemmerne kan mødes til hyggeligt samvær, foredrag og andre vekslende aktiviteter. Foreningen har i mange år haft et godt samarbejde med Hotel Hedegården, som stiller lokaler til rådighed for vore aktiviteter. Vi afholder 6 – 8 arrangementer om året, heraf faste holdepunkter: Generalforsamling, fugle-skydning, sommerfest med flugtskydning, jule-bankospil og julefrokost. Herudover afholdes ad hoc, foredrag, virksomheds-besøg og forskellige kulturelle aktiviteter.

Garderforeningen for Vejle og Omegn er til for medlemmerne, og bestyrelsen forsøger løbende at udvikle foreningens aktiviteter således at flere vil deltage i vort samvær og kammeratskab.

Medlemstallet i Garderforeningen for Vejle og Omegn er i positiv udvikling og p.t. er vi 215 medlemmer. Vi har plads til alle som ønsker at være med til at videreføre det kammeratskab, som kendetegner gamle gardere og husk så: gamle gardere har ingen alder.

Aktivitetskalender

GENERALFORSAMLING

Den årlige generalforsamling nr. 104 afholdes på Hotel Hedegården torsdag den 16. november kl. 18.00

Som sædvanlig serveres der Gule Ærter med Pandekager som ”dessert”, efter generalforsamling. Der vil også mulighed for anden menu, som kan bestilles inden generalforsamlingen.

Prisen for Gule Ærter er i år kr. 150,00 + drikkevarer til de Gule Ærter, resten betaler GF Vejle