Skydning 


Onsdag den 19. juni 2013, afholdt vi 200 meter skydning på skydebanen på Frenne ved Svaneke. Svaneke Skytteforening havde stillet deres faciliteter til rådighed for os. 

Det er sjældent at man kan bruge ord som “charmerende og hyggelig” om en skydebane, men i Svaneke ligger den gamle skydebane simpelthen midt i Bornholms smukke natur med frit udsyn over klippekysten og vandet.
 
Vi var 10 aktive skytter, som prøvede kræfter i præcision og bagefter blev vi af Peter Kofoed-Dams mor trakteret med det store skovturs-kaffebord.
 
En perfekt og dejlig sommeraften.
 
 

Skydning har i mange år ikke hørt med til vore aktiviteter, men nu har vi igen prøvet, – og med succes!
 
Mandag den 18. februar 2013, mødes vi Svaneke Skytteforening 15 meter bane under skolens gymnastiksal.
Under kyndig vejledning af to instruktører, fik vi alle afgivet det aftalte antal skud.
De fleste deltager var jægere og derfor gav våbenhåndtering ingen problemer.
 
Under den efterfølgende kaffe med hjemmebag viste det sig, at de tre dygtigste / heldigste skytter var, MAR-84 Thorkild Hjort, OKT-80 Flemming Mortensen og JAN-62 Kaj Hansen.