Er regeringens substantielle løft et luftkastel?

Af APR-12 Andreas Dalsgaard, redaktør på Garderbladet


Forskere anbefaler geninvestering i Forsvaret. Trekløverregeringen lover et substantielt løft til Forsvaret. Forsvaret selv ser på, hvor der kan udrulles besparelser. Garderbladet spørger: Er regeringens substantielle løft et luftkastel?

Geninvestering, et substantielt løft og besparelser synes usammenhængende. Og det er netop et usammenhængende billede af optakten til de kommende forligsforhandlinger, der for tiden præ- ger mediebilledet. For hvordan hænger det hele egentlig sammen? Denne måned stiller Garderbladet skarpt på den aktuelle situation.

I Garderbladets januar udgivelse omtalte vi den sikkerhedspoliti- ske situation i Europa, der tegnede et, mildest talt, dystert billede af vores evne til at beskytte os selv. Kampkraften i de europæiske NATO-lande kan langt fra måle sig med den russiske kampkraft, der netop nu udgør den største sikkerhedsmæssige trussel i Øster- søområdet.

Men hvorvidt de 12 procent overhovedet er tilstrækkelig til at dække Forsvarets behov for materieludskiftning, kan endvidere diskuteres. I Forsvarsministeriet ligger eksempelvis en ekstra-regning på nye kampfly, der fortsat mangler finansiering. Og her kommer Forsvarets udsigt til besparelser ind i billedet.

Garderbladet kunne berette om et forsvar i ubalance, hvor blot 15% af forsvarets over 20.000 ansatte udgør kernepersonel, der kan indsættes som kamptropper i konfliktområder. Et faktum der gør sig generelt gældende i de øvrige europæiske NATO-lande, der ligeledes, siden murens fald, har skåret på forsvarsbudgetterne.

Men med trekløverregeringens regeringsgrundlag, der lover Forsvaret et substantielt løft, var der i en kort periode grund til optimisme. Alene erkendelsen af, at verden er blevet farligere, måtte tolkes som politisk vilje til at styrke Forsvaret. Hertil var og er NATO-lande som Danmark, med forsvarsbudgetter under 2% af BNP, presset af Donald Trump der kræver, at NATO landene lever op til NATO ́s fælles vedtagende 2-procentkrav.

NATO ́S 2-PROCENTKRAV

På NATO topmødet i Cardiff i 2014 lovede NATO ́s 27 medlemslande hinanden, at man ville sigte mod at hæve forsvarsbudgetterne til 2% af BNP. Det er dermed en udbredt misforståelse, at man som NATO land har forpligtet sig til at befinde sig på de 2% – budgetpilen skal blot pege i retning af 2%.

Men ifølge Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, kan denne forudsætning have ændret sig med Trumps indtog på præsidentposten. Ifølge Vedby, har amerikanske regeringer hidtil skelnet mellem sikkerhedspolitikken og de europæiske forsvars- budgetter. Trumps udmeldinger om NATO lader dog til, at den amerikanske regering nu ser sagen som to sider af samme mønt. Hvor amerikansk sikkerhedspolitik førhen var uafhængig, er det sandsynligt, at amerikansk støtte i fremtiden afhænger af størrelsen på forsvarsbudgettet.

Én ting er så NATO ́s 2-procentkrav. Et helt andet element, som sjældent diskuteres i mediebilledet, er 20-procentmålsætningen, der sigter mod, at NATO landene anvender 20% af forsvarsbudgettet på materielindkøb. Her befinder Danmark sig på bekymrende 12%, der kun er tilstrækkelig til udskiftning og erstatning af eksisterende materiel ifølge Vedby. Budgettet tillader dermed ikke Forsvaret at investere i flere fregatter og kampvogne.

VÆRSGO, FIND MIG EN MILLIARD!

I udgangen af januar måned iværksatte Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) en analyse, som skal føre til ”effektivise- ringer” til en samlet værdi på en milliard kroner. Hovedparten af beløbet skal findes i Forsvarets operative kapaciteter, der allerede under det seneste forlig måtte skære helt ind til benet for at leve op til kravet fra Christiansborg om 15% besparelse.

Her starter det, som Berlingske kalder en spinmanøvre der ”skal skjule, at den nye borgelige regering fortsætter udtyndingen af Forsvarets operative kapaciteter, selv om den hævder at ville det modsatte.”

Det kan imidlertid hævdes, at Forsvarsministeriet er trængt op i en krog med en bunke ubetalte regninger, der ifølge Berlingske beløber sig til 841 millioner kroner. I denne bunke ligger ovenfor nævnte ekstra-regning på kampfly som den eneste regning, der vil bidrage til Forsvarets kampkraft. De øvrige regninger relaterer sig bl.a. til sociale ydelser og efterretningstjenesten.

Det spås således, at en overvejende stor andel af besparelserne på Forsvarets operative kapaciteter vil blive anvendt som finansiering på ikke-operative kapaciteter. Dermed er der tale om en politisk manøvre, der potentielt kan resultere i en mavepuster til Forsvarets kampkraft.

ER DET LUFTKASTELLER?

Det der ligner tegninger af luftkasteller synes for tiden at cirkulere 0,8 på Christiansborg. Det forlig der netop nu er under opsejling, vil på overfladen se ud som en sejr for Forsvaret og en sejr for regeringen. Men skind kan bedrage, og talk an flyttes rundt.

Hvis regeringen lykkedes med at finde en milliardbesparing på Forsvarets operative kapaciteter, vil 400 millioner af besparelsen formentlig blive anvendt til at betale ekstra-regningen på de nye kampfly. Således vil en betydelig procentdel af det samlede forsvarsbudget blive flyttet fra drift til materialeindkøb, hvilket vil bringe Danmark nærmere 20-procentmålsætningen. Det kan jo på overfladen ligne en sejr til Forsvaret. Det skal blot medtages, at løftet er finansieret ved at fjerne kampkraft ét sted fra, og flytte den andetsteds hen.

Når regeringen til efteråret præsenterer forsvarsforliget, er det forventeligt, at den omtalte milliardbesparing vil indgå som en del af det substantielle løft. Det er blot essentielt at huske på, hvordan regeringen har finansieret det substantielle løft.

Det er i sig selv bekymrende, at Forsvaret skal finansiere politisk pålagte investeringer, der ligger langt ud over forsvarsbudgettet. Men det er langt mere bekymrende, at regeringen, tilsyneladende ubekymret, iværksætter spinmanøvre, der potentielt vil udhule Forsvaret, for at bygge et luftkastel der på overfladen ligner et substantielt løft og en politisk sejr.

I en kronik til Jyllandsposten skrev Claus Hjort, at hans politiske mål er at afsætte flere kroner til forsvaret. Lad os nu se politisk vilje til at føre Hjorts ambitioner ud i verden. Danmark har forpligtiget sig over for NATO – det må og skal vi leve op til. Som Claus Hjort skriver i samme kronik: ”NATO-medlemskabet er på mange måder som en brandforsikring. Hvis der er brande i nærområdet, stiger forsikringspræmien.” Nok brænder det ikke, men gløderne ulmer, og vores omverden er blevet farligere.

 

Kilder:

http://www.defencewatch.dk/ny-milliardbeskaering-paa-forsvaret/

https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE9335677/hjort-staar-fast-paa-loefte-danmark-skal-bidrage-til-natos-missilforsvar/

http://www.defencewatch.dk/danmarks-lange-vej-danmarks-bund/

http://www.b.dk/berlingske-mener/leder-en-uforsvarlig-spinmanoevre-for-forsvaret

http://cs.dk/node/590

http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9304529/fred-men-masser-af-fare/

http://www.b.dk/politiko/pludselig-gik-claus-hjort-paa-amerikansk-tv-og-aabnede-for-at-styrke-forsvaret-med