Den Alternative Forsvarsrapport

Af APR-12 Andreas Dalsgaard, redaktør på Garderbladet


Selvom titlen ’alternativ’ måske får tankerne hen på, at man ønsker at udskifte geværer med blomster og PMV ́er med folkevognsrugbrød, har det dog ikke hold i sig.
Den Alternative Forsvarsrapport er Folk og Sikkerheds oplæg til det kommende Forsvarsforlig. Et forlig der af mange allerede er udpeget som key-changer i forhold til fremtidens forsvarspolitik.

Fredag d. 25. november var Garderbladet blevet inviteret med til Folk og Sikkerheds konference i Landstingssalen på Christiansborg, hvor man offentliggjorde Den Alternative Forsvarsrapport. En rapport der er udarbejdet med det formål, at give politikerne et udgangspunkt til diskussionerne omkring det kommende forsvarsforlig, der efter planen skal træde i kraft i 2018.

Indledningsvis bød Rasmus Jarlov (K) velkommen til konferencen, hvor rammerne for dagens arrangement blev sat. Et arrangement der, set i bakspejlet, i den grad satte spørgsmålstegn ved vores evne til at beskytte os selv og dermed bevare en nødvendig sikkerhed i en yderst turbulent tid. En tid der er præget af politiske omvæltninger og nedbrydning af de internationale strukturer, som vi i mange år har taget for givet.

Man skal da også bare se en lille smule ud over de danske grænser, for at få øje på de første tegn på, at vores samfund er under forandring. Briterne har forladt EU samarbejdet, og amerikanerne har valgt en præsident, der sætter spørgsmålstegn ved NATO samarbejdet. To betydningsfulde begivenheder der kan få stor indflydelse på, hvordan vi fremover må betragte vores nationale sikkerhed.

Og netop viljen til at forstå vores sikkerhedsmæssige situation synes at være fraværende mange steder i samfundet. Som Jarlov udtrykte: ”.. Så kan det nu også være svært at forstå, hvorfor der er behov for et stærkt forsvar efter 70 år med fred”. Der mangler simpelhent forståelse for nødvendigheden af et forsvar i Danmark.

”Vi er nødt til at indse, hvor farlig verden er”

Denne holdning var Jarlov ikke alene om. Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der var inviteret til at orientere om den overordnede sikkerhedspolitiske situation, delte Jarlovs bekymring. Med hans ord, så er vi simpelhent nødt til at indse, hvor farlig verden er, og hvor hurtigt den nuværende situation kan ændre sig til en krise – eller udvikle sig til en reel konflikt.

Vedbys anbefaling til politikerne var da også helt klar. Man er nødt til at finde ud af, hvor farlig verden synes, og herudfra afgøre, hvor mange penge man vil bruge på Forsvaret. Der er ikke tale om, at man nødvendigvis skal bruge 2% af BNP ́en, men der er behov for flere midler i Forsvaret. I forhold til Forsvarets nuværende opgaver, vil det da også, ifølge Vedby, være svært at forestille sig, hvad 14 milliarder ekstra skal bruges på. En pointe som de uniformerede gæster nikkede anerkendende til.

Militærstyrkerne I Europa

Efter Vedbys præsentation gav Jeppe Trautner fra Forsvarsakademiet et oplæg omhandlende den aktuelle status på de militære styrker i Europa. Et oplæg der med samme præcision som Vedby, skabte bekymrende miner blandt konferencens deltagere. For når man ser ud over de danske grænser, og zoomer ind på det enkelte NATO-lands militære styrker, indser man betydningen af alliancen med USA.

Det er nemlig ikke kun i Danmark, at man over de seneste 20 år har udsultet, nedskåret og nedprioriteret de militære styrker. Billedet er mildest talt skræmmende, og Trautner fik i den grad Garderbladets udsendte til at indse situationens alvor. Man kan blot håbe, at også de tilstedeværende politiske forsvarsordførere lod sig påvirke af Trautners præsentation.

Kaster man et blik på illustrationen, er det tydeligt, at de europæiske styrker på nuværende tidspunkt er yderst ressourcesvage i forhold til Rusland, der i dag udgør den største trussel mod sikkerheden i Europa. Kun Finland er reelt i stand til at føre konventionel krig med sin enorme reservestyrke, der kan indsættes på 30 dage.

Og én ting er de europæiske landes militære styrke. En anden er landendes militære dybde, der afgør, hvor lang tid landene reelt vil være i stand til at føre krig. Her vurderer Trautner blandt andet vores vedholdenhed i forhold til forsvaret af østersøområdet som værende meget lav. Og til det skal medtages, at NATO, I tilfælde af en krise, ikke har sikker adgang til Baltikum med de opstillede russiske missiler I Kaliningrad.

Hvordan skal fremtidens Forsvar så se ud?

Hvordan fremtidens Forsvar bedst kan sikre sikkerheden i Danmark, er der delte meninger om. Trautner taler eksempelvis for, at vi igen bygger Forsvaret op omkring de rammer, der omkransede Forsvaret i 1990 ́erne. Modsat er Vedby af den opfattelse, at der ikke er behov for et Forsvar, der ligner 1990 ́ernes design. Et Forsvar hvor kodeordet var tyngde. Derimod har vi behov for et Forsvar, der tager udgangspunkt i fleksibilitet.

Et fleksibelt Forsvar kræver, at der tænkes anderledes. Det er for det første en nødvendighed, at man investerer i moderne teknologi frem for at gentænke det velkendte. I en oprustning af flådestyrken, bør man eksempelvis tænke droner frem for ubåde. Ubåde gav engang mening. Men teknologien har udviklet sig, og med teknologien har præmissen for at skabe sikkerhed ændret sig.

Foruden teknologien, er en oprustning, hvad angår kampklare styrker også en nødvendighed. Som illustrationen før bevidnede, så vil Forsvaret på nuværende tidspunkt maksimalt kunne indsætte 2.500 kampklare infanterister – på trods af, at der ved Forsvaret er over 20.000 ansatte. Det vidner, ifølge Trautner, om
et Forsvar i ubalance. Den tendens gør sig gældende generelt i de europæiske forsvar, og ser man samlet set på andelen af kampklart personel, svarer det til ca. 15% af samtlige ansatte. De sidste 85% er ansat som primært, sekundært eller tertiært støttepersonel.

Folk og Sikkerheds Alternative Forsvarsrapport, som DG i øv-
rigt bakker op om, er som før nævnt et oplæg til det kommende forsvarsforlig. Et forlig der kommer til at få stor indflydelse på, hvordan Forsvaret ser ud om 5 år. Overskriften og målsætningen for forliget skal ifølge rapporten lyde på følgende: ”Et relevant, robust og fremtidssikret dansk forsvar med klare opgaver, rammer og mål samt en struktur, organisation og økonomi i balance – både på kort, mellemlang og lang sigt”. Uanset hvordan fremtidens Forsvar opbygges, er der dog ikke nogen tvivl om, at man er nødt til at tilføre Forsvaret flere midler.

Hvad kan DG gøre?

Vi er nødt til at indse situationens alvor. Vi er tvunget til at tage den politiske sikkerhedssituation alvorlig og derpå geninvestere i, og genopbygge det danske forsvar. Det gælder både politikerne på Christiansborg såvel som den danske befolkning. Og her kan DG medlemmer gøre sit for at udbrede realiteten i vores sikkerhedspolitiske situation. Jo mere pres der kan lægges på Christiansborg, des større sandsynlighed er der for, at man opnår politisk vilje til at tilføre Forsvaret flere midler.