Er det frivillige i Garderforeningen under afvikling?

Af Garder JAN-90 Carsten Norge

 

Med udgangspunkt i Præsidentens leder i marts nummeret af Garderbladet angående en eventuel fremtidig aflønning af Præsident for Garderforeningen, har jeg fået lyst til at fremkomme med følgende bemærkninger.

Indledningsvis vil jeg godt rose Flemming Rytter for det store arbejde han før for foreningen, og jeg er også helt enig i, at ingen kan forventes at bruge i gennemsnit 30 timer om ugen på frivilligt arbejde.

I lederen spår eller forudsiger Præsidenten, at vi i Garderforeningen ikke kan regne med, at tidligere regimentschefer fra Livgarden automatisk vil påtage sig hvervet som Præsident for Gadeforeningen. Det er utvivlsomt rigtigt, hvis tidsforbruget er som skitseret af Præsidenten, så arbejdet nærmer sig en fuldtidsstilling.

Som løsning på problemet foreslår Præsidenten, at fremtidige Præsidenter aflønnes for arbejdet. Det vil så betyde, hvis man følger forslaget, at hvis vederlaget er højt nok, vil tidligere regimentschefer gerne påtage sig hvervet som Præsident for Garderforeningen. Det syntes jeg egentlig ikke er en ret god indgangs til hvervet som Præsident.

Garderforeningen består af en lang række af frivillige, som har det tilfælles, at de har været rekrutter ved Den Kongelige Livgarde. Det er i hvert faldt udgangspunktet for Garderforeningen eller som daværende Præsident for Garderforeningen Oberst Schousboe udtrykte det: ”Garderforeningen er en forening for rekrutter fra livgarden”. Og som han forklarede det, var det unikke ved Garderforeningen ”at man ikke kunne blive medlem, hvis man ikke havde været rekrut ved Livgarden” og at ”Garderforeningens ånd var dette fællesskab, og så var det ligegyldigt, om du var garder eller var blevet general”. Med andre ord er vi i Garderforeningen som udgangspunkt lige, og i den sammenhæng bør Præsidenten ikke være andet end en ”primus inter pares”.

Man kan selvfølgelig godt indvende, at jeg som medlem af Garderforeningen kan være ligeglad med om Præsidenten får et vederlag eller ej. Det er jeg imidlertid ikke, da jeg gennem andet frivilligt arbejde har erfaret, at det er ”gift” for arbejdsklimaet, når nogen får et vederlag og andre ikke får for arbejdet for en organisation, der som udgangspunkt er frivillig. Og måske kan en aflønning af Præsidenten i virkeligheden forøge mængden af arbejde, for når man får et vederlag, må man formode, at Præsidenten arbejder endnu mere og aflaster den frivillige.

Hvad er så løsningen på problemet med den stigende arbejdsbyrde for Præsidenten? I lederen omtaler Præsidenten også det arbejde som vicepræsidenterne udfører. Det står mig dog ikke klart, hvad meningen med denne beskrivelse er og hvilken sammenhæng der er med et eventuelt vederlag til Præsidenten.

Løsningen ligger derfor ligefor. Det er, at opgradere Sekretariatet så det bliver et ”service organ” for Garderforeningen og Præsidenten. Jeg er ret sikker på, at såfremt man ansætter en fuldtidsansat ”Generalsekretær” og en mindre stab af ansatte, vil arbejdsbyrden for Præsidenten kunne reduceres betydeligt.

Det har også den afledte effekt, at Sekretariatet vil få en selvstændig rolle i organisationen Garderforeningen, nemlig som service organ for den enkelte Garderforening og, at Præsidenten så kun behøver at tage sig af en overordnede ledelse af foreningen. Forhåbentlig som en ulønnet ære sammen med de mange andre frivillige i De Danske Garderforeninger.


Svar

Af Garder JUL-71 Niels Christian Thygesen, GF Nordjylland

Jeg må sige, at jeg er meget enig med Carsten Norge, omkring emnet “frivilligt arbejde”!

Som supplemet til indlægget, har præsidenten stor mulighed for at trække på kontoret, som jo såvidt jeg er orienteret omfatter 3 personer, der såvidt jeg ved allerede aflønnes.

Jeg går ud fra at præsidenten får dækket eventuelle rejseomkostninger, såvel indenlands som udenlands.

Det at værepræsident for de danske Garderforeninger bør fortsat være en ærefuld post jeg ikke synes skal aflønnes.

Alle os der bruger en del fritid på arbejdet i Garderforeningen får jo ikke nogen form for løn, og derfor synes jeg ikke at valgte poster skal aflønnes.

Set i lyset af at vi ser en tilbagegang i medlemstallet, skal vi være meget forsigtige med at øge omkostningerne, og derved afgiften til præsidiet.

Jeg håber andre vil give deres synspunk i denne sag.


Svar

Af Garder MAJ-66 Georg Møller

Jeg finder. at Carsten Norge angiver en fair indfaldsvinkel til en debat om

– frivillighed (læs: evt. fremtidig vederlag til foreningens præsident)
– de mange timer præsidenten i dag bruger i foreningens regi
– opgavefordeling præsidenten og sekretariatet imellem.

Jeg finder, det er et uheldig signal, hvis man i De Danske Gardeforeninger går over til at udbetale vederlag til præsidenten (formanden). Det vil ikke harmonere med det store arbejde, andre formænd gratis yder i det frivillige foreningsarbejde i Danmark.

Måske mangler vi medlemmer viden om de faktiske forhold. Ukendskab må ikke komme til at præge debatten, derfor opfordres præsidiet til at uddybe problematikken, inden der skal træffes en beslutning.


Svar

Af Præsident Flemming Rytter

Når jeg i mit indlæg i marts-nummeret af Garderbladet rejser spørgsmålet og “frivillighed” og aflønning på Præsidentposten, så var det et forsøg på “rettidig omhu”.  Spørgsmålet har ikke relevans for mit vedkommende. Jeg kendte konditionerne, da jeg med glæde og stolthed modtog opfordringen til at stille op som kandidat til Præsident-posten under velkendte konditioner (ingen aflønning, refundering af rejseudgifter). Jeg er af den årgang og overbevisning, at det er en ære for mig at være Præsident. Når jeg rejste spøgsmålet, så var det alene fordi jeg ikke føler mig overbevist om, at dette system kan fortsætte i al evig fremtid.

Vi har i DG 3 ansatte, forretningsføreren, sekretæren og den kommunikationsansvarlige (der tillige er redaktør af Garderbladet).

Jeg havde i øvrigt også dengang, jeg skrev indlægget, i baghovedet, at andre funktioner i vor organisation kunne blive berørt af mine tanker om evt. ændringer. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at frivillighed i en organisation koster noget på effektivitetens alter. Jeg siger ikke, at vi i DG er nogle lykkelige amatører, men ind imellem sluger “frivilligheden” en hel del saft og kraft, som måske kunne være anvendt bedre på mere direkte medlemspleje.

Vi skal ikke nu køre fra den ene grøft og over i den anden. Vi skal med åbne øjne og sind være bevidste om, hvad og hvorfor vi gør ting frivilligt og hvorfor vi køber os til andre ting. Når vi gør det i en åben og demokratisk proces, så er jeg glad. Og har dermed nået mit oprindelige sigte med mit indlæg i marts-nummeret af Garderbladet. Ovennævnte indlæg er vel det bedste bevis herpå. Tak for jeres hidtidige bidrag!


Svar

Af JAN-90 Carsten Norge

Når jeg læser dit svar her i tråden sammenholdt med din leder i Garderbladet (marts 2016) er jeg kun blevet lidt klogerer. Sammenfattende kan jeg udlede, at præsidenten samt 3 ansatte i sekretariatet skal have et vederlag.  Samtidig kan jeg udlede, at vicepræsidenterne skal afskaffes. Dette skal gøres for, at skabe en mere operationel organisation, hvor der ikke er så lang fra ord til handling. Det kan muligvis godt være en fornuftig beslutning. Det jeg mangler er, at du skitserer, hvordan Garderforeningen skal organiseres fremadrettet. Hvis man ser 10 – 15 år ud i fremtiden vil den måde Garderforeningen er organiserede på ikke kunne fungere, da der simpelthen ikke vil være nok eller i hvert fald ikke ret mange   frivillige til, at overtage posterne i bestyrelserne rundt omkring i de lokale Garderforeninger.  Og dertil kommer så den allerede manglende tilslutning til arrangementerne. Denne problemstilling deler Garderforenegen med mange andre organisationer.  Personligt er jeg af den overbevisning, at fremtiden for Garderforeningen er en opgradering af “Årgangsforeningerne”, hvor man knytter værnepligten hos livgarden tættere til ens medlemskab af Garderforeningen og dem man aftjente sin værnepligt sammen med. I fremtiden ser jeg også gerne af nogen af kontingentkronerne tilflyder årgangsforeningerne så vi i årgangsforeningerne får et økonomisk råderum. Som jeg forslog på formadsmødet i Fredericia ville det være en fordel med en 25 års jubilæums medalje der følger indkaldelsesåret og kunne uddeles ved årgangsparaden, da den helt almindelige garder efter hjemsendelsen føler en tilknytning til Livgarden snarer end til Garderforeningen. Forslaget blev desværre kvalt i den interne proces i Garderforeningen selv om det ret beset var et ønske i årgangsforeningen som Garderforeningen egentligt ikke skulle have mulighed for at standse. Det ville have været naturligt, at Garderforenings sekretariat havde udarbejdet et forslag og fremlagt det på næste formandsmøde i årgangsforeningen. Hermed har jeg også skitseret et af dilemmaerne i Garderforeningen nemlig, at man både har en Garderforening der er forankret lokalt men uden en tilknytning til livgarden og ens “soldaterkammerater”  fra ens indkaldelses år og Årgangsforeningen der er forankret  i “gensynet” med sine “soldaterkammerater” og tilknytningen til livgarden, der bliver forstærket af at paraden foregår på livgardens kasserne.


Deltag i debatten!

Dit navn (skal udfyldes)

Din besked

Share this Post